Sort/hvid fotos af de ni forskere i Universal Design Hub netværket

 

Rigtigt lys kan være kilde til god livskvalitet hos mennesker med nedsat syn

Det forkerte lys kan fremkalde smerter hos nogle mennesker med nedsat syn, mens det rigtige lys kan betyde, at de igen kan læse, strikke eller lege med deres børn. Så hvordan finder vi den rette belysning til den enkelte borger? Det har postdoc Turid Borgestrand Øien undersøgt.

af Nanna Stærmose

Når synet bliver dårligere, er det ikke altid nok at sætte en stærkere pære i loftslampen. Derimod kan den rette kombination af lamper og pærer være kilden til at bevare en god livskvalitet. Men hvordan skal denne kombination se ud? Og hvilke andre faktorer spiller ind i forhold til at skabe gode lysløsninger til mennesker med nedsat syn? Det er nogle af de spørgsmål, som Turid Borgestrand Øien postdoc ved Aalborg Universitet har forsøgt at finde svar på.

Som en del af sit postdoc projekt har Turid Borgestrand Øien fulgt to synskonsulenters arbejde i pilotprojektet ”Bedre lys, mere liv”. Projektet går i sin essens ud på at afprøve nye metoder i synsrehabiliteringen for at hjælpe borgere med nedsat syn til at få lyset og livskvaliteten tilbage.

Turid Borgestrand Øien fremhæver et eksempel med en mor med nedsat syn, der havde fået ny belysning i sin stue. Lyset kom primært fra loftspaneler, der gav en jævn belysning i rummet. Det fungerede fint, lige indtil hun gerne ville ned på gulvet og lege med sit barn.

“I den situation fungerede det generelle lys ikke, og vi blev i stedet nødt til at supplere med ‘rettet lys’ – altså lys, der målrettet lyser et bestemt sted op,” siger Turid Borgestrand Øien.

Der findes ikke en officiel opgørelse over antallet af svagsynede voksne i Danmark. Dansk Blindesamfund har knap 7500 medlemmer, hvilket kan være en indikator på, hvor mange mennesker, der lever med denne funktionsnedsættelse. Dansk Blindesamfund vurderer selv, at omkring 65.000 borgere lever med et synshandicap i Danmark. Samtidig oplever de fleste mennesker i løbet af deres liv, at deres syn i større eller mindre grad bliver svækket. Derfor giver det ifølge Turid Borgestrand Øien god mening at se sætte fokus på belysning.

“Når vi ser, hvor meget den rigtige belysning kan betyde, er det vigtigt, at vi også får en dybere indsigt i, hvordan de bedste løsninger skabes,” siger hun.

Og det er netop, hvad de har gjort hos Center for Specialundervisning i Slagelse, hvor de to lyskonsulenter, som Turid Borgestrand Øien har fulgt, er ansat.

Individuel lysregulering

Deres fremgangsmåde tager afsæt i tre faktorer – synsnedsættelsen, borgerens eget miljø – herunder belysning i hjemmet, og endelig de aktiviteter, som borgeren har et ønske om at kunne udføre.

“Det handler i høj grad om at tage udgangspunkt i den enkeltes virkelighed og ønsker – om det er leg med sin datter på gulvet, der giver livskvalitet, eller om det er at kunne læse eller strikke, så det afgørende for den indsats og det fokus, synskonsulenterne anlægger i forhold til at finde det rigtige lys,” siger Turid Borgestrand Øien.

Turid Borgestrand Øien påpeger, at der er sket et skift i tilgangen til synsrehabilitering. Tidligere var fokus primært på diagnosen, når der blev lavet lysudredninger, men i dag er det en del af rehabiliteringen at inddrage miljøet omkring personen. Derfor tager specialkonsulenterne også ud til borgeren og analyserer hjemmet og belysningen her. Efterfølgende kommer borgeren til en samtale hos synskonsulenterne, hvor de i et lyslaboratorie først får genskabt det lys, de på nuværende tidspunkt har derhjemme. Herefter justerer synskonsulenterne lyset, så borger gennem afprøvningen kan vurdere den bedste løsning for egen synfunktion i de udvalgte aktiviteter. Ved at bruge denne fremgangsmåde får borgeren selv mulighed for at vurdere, hvornår belysningen er optimal.

Det er meget individuelt, og derfor er der heller ikke én løsning, der passer til alle.
Ved nogle former for synsnedsættelser bliver personen meget lysfølsom og kan opleve deciderede smerter, hvis han eller hun bliver blændet, andre har netop brug for stærkt lys for at kunne se, mens andre igen ser bedst i tusmørke. Det er et meget bredt spektrum, men det fascinerende er, at med den rette kombination af tiltag, får borgeren mulighed for at opretholde sit hverdagsliv.

“Succeshistorien kan være hende, der troede, at hun aldrig ville komme til at strikke igen ved egen hjælp, rent faktisk kan komme i gang med garn og strikkepinde igen,” siger Turid Borgestrand Øien.

Til trods for, at individuelle løsninger er nøglen til at bevare en høj grad af livskvalitet for mennesker med synsnedsættelse, kan disse lysløsninger godt sættes ind i en Universal Design tanke, mener Turid Borgestrand Øien.

“Løsningen er for mange, at lyset kan justeres og tilpasses forskellige aktiviteter. Men det gælder jo i lige så høj grad for mennesker med almindeligt fungerende syn, så set i den kontekst giver det god mening at tænke belysning ind i Universal design,” siger Turid Borgestrand Øien.

Læs mere

Sarah Williams Goldhagen ”Welcome to your world. How the built environment shapes our lives” fra 2017 tager udgangspunkt i vores oplevelse af det byggede miljø og hvordan det interagerer med både vores interne og eksterne verdener. Gennem vores oplevelser og brug af dem, gennem sanseapparat og perceptionen er vores omgivelser koblet til både sanser og sind. Kapitlet ”Blindsight” udfolder forståelsen af det situerede og kropslige ved denne oplevelse af det byggede miljø, som vil være god læsning både for dem, der arbejder specifikt med svagtseende og dem, der designer det byggede miljø.

I Danmark for 50-70 år tilbage en række (primært herrer), der beskæftigede sig med det oplevede lys ved Belysningslaboratoriet – søger man på biblioteket, kan man finde mange klassikere, der er værd at læse igen, blandt andre Mogens Voltelen og Sophus Frandsen.

Fakta

Hendes postdoc undersøger eksisterende synsrehabilitering, og hvordan rehabiliterende indsatser for mennesker med nedsat syn i høj grad omfatter en navigering og koordinering mellem forskellige typer af viden i det enkelte forløb. Herunder medicinsk og teknisk viden (om øjet og lys), samt viden om den aktuelle sociale- og fysiske kontekst. Projektet startede i 2018 og afsluttes til februar næste år.

Turid Borgestrand Øien

Post. doc ved Institut for Byggeri, by og miljø på Aalborg Universitet

Post.doc projektet er finansieret af Veluxfonden og startede i 2018 og afsluttes i februar 2022

Medlem af Bevica Fondens Ph.d-netværk

Læs flere forskerprofiler 

Del:

<