Sort/hvid fotos af de ni forskere i Universal Design Hub netværket

 

Podcasts sætter fokus på inklusion i samfundet

Er du på udkig efter en ny og interessant podcast? Så er du kommet til det rette sted. I denne artikel finder du en liste over podcasts, som du kan lytte til i påskeferien.

Lyt til f.eks. digter Caspar Eric fortælle om systematisk diskrimination af mennesker med handicap eller Emil Falster om den strukturelle forråelse.

God fornøjelse og god påske.

Børn skammer sig over deres handicap, når forældrene skal kæmpe hårdt for at få hjælp

I et nyt afsnit af podcastserien ”Forråelsens ansigter” fortæller Emil Falster, post.doc. i Bevica Fonden, om det, han kalder den strukturelle forråelse, som borgere med handicap og deres pårørende bliver mødt med, når de får brug for hjælp fra systemet. Han fortæller om, hvad kampen for hjælp betyder for familien, og om det aftryk af skamfølelse, som kampen efterlader hos både børn og forældre.

Lyt til podcasten ved at klikke her.

The trait all leaders need: The Valuable 500’s Caroline Casey

Dette afsnit af podcasten “Meet The Leader” handler om Caroline Casey, der er stifter af The Valuable 500, en organisation, der repræsenterer 22 millioner medarbejdere på tværs af 64 sektorer verden over, der sammen innoverer for inklusion af mennesker med handicap. Hun fortæller om sin rejse i forbindelse med opstarten af The Valuable 500, sin motivation, og hvad der har hjulpet hende til at udvikle sig som leder.

Lyt til podcasten ved at klikke her.

En kropumulig verden 

I dette afsnit af Genstart er digter Caspar Eric gæst i studiet. Han fortæller om, hvordan det er at leve med et handicap i et samfund, der er indrettet efter mennesker uden.

Lyt til podcasten ved at klikke her.

Caspar Eric: Alle tænker på en handicappet krop som mindre værd

I Ajour fortæller digter Caspar Eric om systematisk diskrimination af mennesker med handicap, og spørger, hvor politikernes ambitioner er blevet af.

Lyt til podcasten ved at klikke her.

Sund Arkitektur og Design 1:3 – design der følger med alderen

Det Kongelige Akademi har lavet en podcast om projektet Re-designing J46: furniture for our future selves, som kan ses på udstillingen Adfærd/Velfærd. I denne episode af podcasten diskuteres spørgsmål som bl.a: Følger design med alderen? I takt med at kroppen ældes, opstår der nye behov – hvordan griber man det an som møbeldesigner?

Lyt til podcasten ved at klikke her.

Universelt utformet podkast og podkaster om universell utforming

Mange mennesker nyder at lytte til podcasts, men hvad skal der til for, at en podcast er tilgængelig? Podcasts kræver også universelt design. Denne podcast giver dig et kort overblik over, hvad der kræves, og foreslår et udvalg af podcasts om tilgængelighed.

Lyt til podcasten ved at klikke her.

UDNyt

Anbefalinger til podcasts

Del: