Kontor- eller kørestol?

Ph.d.-studerende ved Aalborg Universitet, Cecilie Krogh, er i gang med at undersøge, hvorvidt arbejdsgivere fravælger mennesker, der sidder i kørestol. De foreløbige resultater indikerer, at en kørestol spænder ben for en samtale.

Det er nok de færreste arbejdsgivere, der vil nævne en fysisk funktionsnedsættelse som grunden til, at de ikke har kaldt en ansøger til jobsamtale. Men noget tyder på, at en fysisk funktionsnedsættelse er en barriere for at komme i betragtning til en stilling. Det mener ph.d.-studerende ved Aalborg Universitet, Cecilie Krogh, i hvert fald. Hun er i gang med andet år af sin ph.d.-afhandling, hvor hun undersøger arbejdsgiveres rekrutteringsadfærd i forhold til person med fysisk handicap – mere specifikt kørestolsbruger. Hun har på nuværende tidspunkt indsamlet alle sine data i første del af undersøgelsen og indtil videre, indikerer hendes fund, at der sker en eksklusion af mennesker med fysisk funktionsnedsættelse i forbindelse med jobsøgning.

“Ansøgere som ikke nævner et handicap tilbydes simpelthen dobbelt så mange invitationer til jobsamtaler, selvom begge ansøgere har alle de kvalifikationer, som arbejdsgiveren efterspørger,” siger Cecilie Krogh.

Et eksperiment

Selv kalder Cecilie Krogh sin afhandling et felteksperiment. Hun og to studentermedarbejdere har sendt 1200 fiktive ansøgninger til virkelige jobopslag indenfor fire jobtyper – regnskabsmedarbejder, IT-konsulent, sekretær og HR-konsulent. 600 ansøgere brugte kørestol og 600 gjorde ikke. De havde alle de samme kvalifikationer og personlige karakteristika og var altså på papiret lige kvalificerede til at varetaget jobbet.
Cecilie Krogh har med sin tilgang forsøgt at fjerne det, som ofte bliver hentydet til som klassiske barriere, når det kommer til at ansætte mennesker der fx bruger kørestol nemlig tilgængelighed.

“Vi undersøgte alle de arbejdspladser, som vi sendte ansøgninger til på Google Streetview for at se, om det var muligt at komme til arbejdspladsen som kørestolsbruger – her sorterede vi 101 arbejdspladser fra – før jeg endte med mine i alt 600,” siger hun.

Hun ved godt, at det kan rejse kritik, at hun har valgt at sende ansøgninger til virkelige jobopslag og dermed trække mennesker ind i et eksperiment, uden at de har mulighed for at takke nej.

I undersøgelsen ‘Et bedre match imellem personer med bevægelseshandicap og arbejdsmarkedet’ udarbejdet af Forskningscenter for handicap og beskæftigelse, AAU og støttet af Bevica Fonden viste det sig, at arbejdsgiverne, når de bliver spurgt direkte, udtrykte meget positive holdninger til at ansætte en person med fysisk handicap, eksempelvis kørestolsbrugere.

“Jeg ville gerne undersøge, om det også forholdt sig sådan, når de reelt stod med valget. Skulle jeg have et reelt svar på det, blev jeg nødt til at skabe en fiktiv jobsøgningssituation,” siger hun.

Barrieren er mere mental end fysisk

Ifølge Cecilie Kroghs data var det meget få arbejdsgivere, der ‘kun’ tilbød kørestolsbrugeren en samtale, lidt flere tilbød begge ansøgere en jobsamtale, mens hovedparten tilbød ansøgeren uden handicap en jobsamtale.

Næste skridt i projektet er at foretage kvalitative interviews med arbejdsgiverne, og bl.a. spørge ind til, hvad de tænkte, da de modtog ansøgningerne og hvilke tanker, de gør sig, når de får en kandidat, der sidder i kørestol.

Cecilie Krogh tror ikke, at arbejdsgiverne er bevidste om, at de faktisk er med til at ekskludere en hel samfundsgruppe, når de undlader at kalde fx kørestolsbrugere til samtale.

“Jeg tror nærmere, at det forbinder sig til, at vi mennesker har en tendens til at fravælge det, som virker fremmed for os. Paradokset er jo, at det i de jobs, vi har søgt, ikke er afgørende, hvorvidt du sidder på en kontorstol eller i en kørestol, for at kunne udføre jobbet. Alligevel tyder det på, at kørestolen spænder ben for at komme i betragtning,” siger hun.

Hun håber, at hun med sin afhandling kan være med til at “sparke lidt fakta ind i debatten”, som hun formulerer det.

“Forventningen til hvilken betydning det har f.eks. at sidde i kørestol er øjensynligt en stor barriere for arbejdsgiverne, og jeg håber, at jeg med min afhandling kan være med til bryde den barriere ned og give mennesker med funktionsnedsættelser en reel chance for at få et job,” siger Cecilie Krogh.