Det digitale Danmark kan være en udfordring for mennesker med handicap

Samfundet er blevet digitalt, men de digitale løsninger er ikke altid designet til at favne mennesker med lave digitale kompetencer eller mennesker, der har brug for webtilgængeliged. Nyt ph.d.-projekt undersøger, hvordan borgere få hjælp når de møder utilgængelige offentlige digitale tjenester.

Boligsikring, MitID eller adgang til dit barns skoleskema på Aula. Vores samfund er blevet digitalt, og rigtig mange steder kræver det adgang via hjemmesider for at få information eller søge støtte til diverse velfærdsydelser. Men mange hjemmesider og digitale løsninger har slet ikke den bredde, der skal til for at inkludere borgerens diversitet.

“Hvis vi skal skabe bedre tilgængelige digitale platforme, hjemmesider mm., skal vi gøre de digitale løsninger mere fleksible, så de imødekommer flere forskellige behov,” siger Barbara Nino Carreras, ph.d.-studerende ved IT-Universitetet i København.

Hun er i gang med andet år af sit ph.d.-studie, hvor hun forsøger at lave en kortlægning af hjælp til mennesker, der møder utilgængelige offentlige digitale tjenester.

Til trods for at det siden 2008 har været et krav, at offentlige hjemmesider skal overholde ‘Web Content Accessibility Guidelines’ – WCAG, så mennesker med handicap kan navigere websteder og mobile apps på lige fod med alle andre borgere, er der ifølge Barbara Nino Carreras stadig mange hjemmesider og webapplikationer, der ikke lever op til det krav.
Det betyder bl.a., at mange mennesker med en eller anden form for funktionsnedsættelse er afhængig af hjælp for at kunne gøre dagligdagsting som at søge boligstøtte, få Mit-id etc.

Uformel hjælp

Hun har i sin afhandling fokus på det hun kalder uformel hjælp – det vil sige den frivillige hjælp – det kan f.eks. være et familiemedlem. Disse søger ofte hjælp på biblioteket og det er her, at Barbara Nino Carreras har indsamlet en stor del af sin data. På biblioteket har hun både har talt med brugerne, der søgte hjælp og personalet bag skranken, som skulle hjælpe. Overordnet set tegner der sig et billede af, at der er brug for, at biblioteket både yder digital støtte til både dem, der skal have hjælpen og til de frivillige. Men der er nogle ting at tage højde for her.

“Det indbefatter ofte personfølsomme oplysninger, og taster du forkert, får du måske ikke dine penge, så det er et stort ansvar for den der hjælper,” siger Barbara Nino Carreras.

Det er ifølge forskeren vigtigt at holde sig de etiske elementer for øje. Hjælpen kan jo også omfatte f.eks. indblik i en sygejournal, og det er måske ikke altid hensigtsmæssigt at en ven eller en søn skal kunne kigge med her.

“Bedre digital tilgængelighed handler i høj grad også om at beholde noget værdighed og autonomi for det enkelte menneske,” siger hun.

Barbara Nino Carreras har også erfaret, at det kan være svært at rette op på de fejl og mangler, der er i de digitale systemer.

“Under mine observationer på biblioteket erfarede jeg, at det ikke altid var lige gennemskueligt, hvor der skal rettes henvendelse, for at gøre opmærksom på et designproblem,” siger hun.

Hun er i øjeblikket i gang med at udgive en rapport om sit feltstudie.

“Forhåbentlig kan vi med vores nye viden være med til at oplyse om, hvordan vores nuværende tilgang til digitalisering kan blive bedre og inkludere flere mennesker i fremtiden,” siger hun.