Universelt design: Et redskab til at skabe en verden, hvor alle er med

Vidste du, at mennesker med handicap er verdens største minoritet? I Danmark lever cirka 30 procent af de 16-64-årige eksempelvis med et selvrapporteret handicap.

Det kan være enten fysisk eller psykisk, men fælles er, at det påvirker hverdagen – ikke mindst, fordi verden ikke er designet til alle.

Men kunne det ikke være fantastisk, hvis verden var designet, så alle var inkluderet? Det er netop målet med ’universelt design’.

Begrebet tager højde for, at alle mennesker er forskellige og lever med forskellige og skiftende funktionsevner gennem et liv. Og så er det i øvrigt også en del af FN’s Handicapkonvention og et oplagt middel til at efterleve FN’s ‘Leave No One Behind’-agenda.

Men hvad er universelt design helt præcist, hvorfor er det så vigtigt, og hvad betyder det i praksis?

Dé spørgsmål vil vi forsøge at besvare i denne artikel, der er den første i en serie om, hvordan vi kan designe verden på en langt mere inkluderende måde.

Universelt designs oprindelse

Begrebet universelt design blev formuleret af den amerikanske arkitekt Ron Mace i 80’erne. Mace havde sin egen tegnestue, underviste på arkitektskolen ved North Carolina State University og var selv kørestolsbruger.

Han reagerede kritisk på, at tilgængelige løsninger, som for eksempel en kørestolsrampe, ofte eksponerede eller ligefrem stigmatiserede mennesker med handicap.

Fokus i arkitekturen var på kompenserende løsninger til en særlig brugergruppe, i stedet for arkitektonisk kvalitet for alle. Tilgængelighed var ikke en del af den overordnede designproces, eller arkitektoniske idé.

De tilgængelige løsninger var adskilt fra helheden, og dermed adskilte de også mennesker med handicap fra mennesker uden handicap.

Sådan var det dengang, og sådan er det til dels også i dag. Tænk på kørestolsrampen, som vi nævnte før. Den sætter man på en bygning i tilfælde af, at en kørestolsbruger skal bruge huset.

Mennesker uden handicap ankommer via hovedtrappen, mens mennesker med handicap må benytte en anden løsning, fordi bygningen ikke er udformet til alle.

Ron Mace foreslog en alternativ tilgang. En tilgang baseret på et menneskesyn, der ikke deler os op i med eller uden handicap. Som Ron Mace formulerede det:

»Universelt design er udformning af produkter og omgivelser, således at de i videst muligt omfang kan anvendes af alle personer uden behov for tilpasning eller særlig udformning.«

Derved udviskes opdelingen af mennesker med og uden handicap, både i teori og praksis.

Vi skaber plads til flere, fordi vi forstår mennesker som forskellige og designer samfundet ud fra dét menneskesyn.

Styrker diversiteten

Universelt design er altså i sin essens et værktøj til at give ligeværdig plads til flere.

Det er et middel til at give plads til den forskellighed i funktionsevner, der findes. Og en måde at sikre, at alle kan deltage og blive hørt de steder, de ønsker det.

Det handler altså ikke længere kun om arkitektur og design, men også om at alle så vidt muligt får adgang til alle dele af livet.

Universelt design er et middel, som kan bruges i design af alle samfundets aktiviteter og tilbud. Det gælder eksempelvis undervisningstilbud, arbejdspladser, kulturelle tilbud, fritidsliv, lovgivning, sundhed og bevægelse, turisme og rejser, demokratiske debatter osv.

Universelt design kan på den måde bruges som kvalitetssikring af, at vi har husket alle.

Det gør vores verden mere mangfoldig, styrker diversiteten og sikrer, vi får endnu flere gode idéer i spil. Det ved de store virksomheder godt, og derfor er netop diversitet, inklusion og ligeværd blevet nøglebegreber blandt ledere.

Danmark har forpligtet sig på universelt design

Men vi kan også hive et par tal frem, der kan illustrere behovet for at tænke mere inkluderende.

• 44 procent af mennesker med større handicap har grundskolen som højeste uddannelsesniveau. For mennesker uden handicap er tallet 25 procent (se s. 66).
• 39 procent af mennesker med et større handicap er i beskæftigelse. Til sammenligning er 86 procent af mennesker uden handicap på arbejdsmarkedet (se s. 43).
• Kun 32,5 procent af mennesker med større psykisk handicap og 41,4 procent af mennesker med større fysisk handicap oplever, at de kan bruge bus og tog uden besvær. For mennesker uden handicap er tallet 86 procent (se s. 119).

Vi skylder, at alle kan tage del i samfundet. Og vi har faktisk også lovet det.

Alle lande, der har tilsluttet sig FN’s Konvention om Rettigheder for Personer med Handicap forpligter sig nemlig (siden 2006) også på at udvikle og integrere universelt design i udformning af produkter, omgivelser, ordninger og tilbud, således at de i videst muligt omfang kan anvendes af alle personer uden behov for tilpasning eller særlig udformning.

Og ja, Danmark har tilsluttet sig.

Dermed er – eller burde – universelt design være et begreb, der gælder alle områder af det levede liv – familieliv, uddannelse, beskæftigelse, samfundsdeltagelse og sundhed osv.

Hvad kan du selv gøre?

Vil du gerne være med til at øge mangfoldighed, inklusion og rummelighed? Så er her fire tips til, hvordan du kan komme i gang:

1. Bliv bevidst om blinde vinkler:

Spørg dig selv: Hvordan forstår vi handicap? Hvilke forestillinger har vi om mennesker med handicap? Er det for eksempel altid en kørestol, vi ser for os, eller har vi et mere nuanceret billede af, hvad handicap er?

2. Verden er mangfoldig – det skal løsningerne også være:

Mennesker med handicap er forskellige, og handicap er forskellige. Derfor skal løsningerne også være det. Med andre ord kræver diversitet i brugerbehov, at man finder diversitet i de løsninger, man skaber.

3. Vær normkritisk:

Cirka 30 procent af den danske befolkning lever med en selvrapporteret funktionsnedsættelse. Det gælder både fysiske, sanselige, kognitive, neurodivergente og psykosociale funktionsnedsættelser. De personer er også enlige, fædre, mødre, chefer, fodboldfans, tangodansere, teenagere og skolelærere.

Så husk at stille spørgsmål til din egen forestilling om, hvem mennesker med handicap er, og vær nysgerrig på det sprog og de ord, du bruger, når du taler om mennesker med handicap.

4. Søg viden – og tag ét skridt ad gangen:

Universelt design er et komplekst vidensfelt, der kræver tværfaglig viden og samarbejde for at blive løst. Den viden er både den erfarede viden, den faglige viden, den praksisbaserede og den akademiske viden. Søg derfor din viden hos mange forskellige eksperter, og vær bevidst om, at regelværket inden for eksempelvis byggeri kun repræsenterer minimumskrav.

Et middel til at få alle med

Universelt design matcher også godt med en lang række af FN’s verdensmål. Det tværgående princip ‘Leave No One Behind’ skal netop sikre, at ingen må lades tilbage i den bæredygtig udvikling. Folk skal høres – og deres aktive deltagelse skal fremmes.

Det er her, universelt design virkelig kan nå sit fulde potentiale som et værdibaseret forandringsværktøj.

Ron Maces oprindelige tanker om et ligeværdigt inkluderende samfund for alle lægger sig i slipstrømmen af nutidens ambitioner om en fælles bæredygtig fremtid for alle mennesker.

Med universelt design ligger der muligheder for at gentænke, hvem vi skaber en fælles fremtid til, og hvordan vi udformer den fremtid.

Det er samtidig et middel til at reflektere over egne blinde vinkler, for hvordan forestiller vi os selv de mennesker, vi designer samfundet til?

En voksende opmærksomhed på inklusion, diversitet og fællesskaber og en stadig spirende interesse for begreber som universelt design sætter sine aftryk i vores forventninger til en fælles bæredygtig fremtid – for alle mennesker.

For ville det ikke være smukt, hvis vi kan skabe et samfund, hvor alle, uanset funktionsevne, kan deltage og bidrage?