Universal design – introduktion til et designprincip,
der udfordrer tanken om at være menneske

Download Pdf / Pdf in English

af Ryhl, C., Eiriksson, M., Overby Sørensen, R.

Universal Design Hub, Bevica Fonden.

Det, at vi er forskellige, og det faktum, at alle mennesker oplever en eller flere funktionsnedsættelser i løbet af deres liv, er kernen i universal design. Begrebet er udviklet af den amerikanske arkitekt og kørestolsbruger Ron Mace i 1990’erne. Trods forskellige teoretiske tilgange og tolkninger er essensen at skabe løsninger, der skaber inklusion ved at integrere menneskers forskelligheder.

Alle mennesker oplever i løbet af et liv skiftende behov og krav til deres omgivelser. Universal design gør op med forestillingen om, at brugere med særlige behov skal have særskilte løsninger. Det værdibaserede designbegreb sigter i stedet efter at skabe løsninger, der som udgangspunkt skal fungere for alle mennesker trods forskellige funktionsevner. Målet er, at alle kan deltage og ingen lades tilbage. Et mål, der også spejles i FNs verdensmål i det gennemgående løfte ”Leave No One Behind”.

Universal design ønsker at undgå at opdele mennesker i grupper med og uden funktionsnedsættelse. Idéen er i stedet at tage afsæt i, det grundvilkår, at mennesker er forskellige, og ved at omfavne diversiteten skabe løsninger, der tilgodeser alles behov. Tesen er, at selvom en løsning er nødvendig for nogen, kan den også skabe værdi for alle – fra tid til anden har vi allesammen en barnevogn eller en rullekuffert med – ligesom det også sker, at vi har brækket et ben og i en periode oplever forandringer i vores funktionsevner. Og hvis det ikke gælder os selv, så gælder det én, vi kender og gerne vil følges med – til koncert, til fødselsdag, på ferie og til undervisning.

Manden bag begrebet

Begrebet blev oprindeligt defineret af den amerikanske arkitekt Ron Mace. Mace havde egen tegnestue og underviste på arkitektskolen på North Carolina State University (NCSU), og så var han selv kørestolsbruger. Mace konstaterede i sin praksis, at løsninger der blev defineret som “accessible” eller “barrier-free” i den amerikanske kontekst ofte endte med at stigmatisere og eksponere brugere – på trods af at intentionen var det modsatte.

Ved at fokusere på særlige behov hos en særlig brugergruppe, blev løsningerne ikke integreret i designprocessen. ”accessible” eller ”barrier-free” løsninger blev praktiseret og fortolket som såkaldte “add-ons” – altså som en slags påklistrede løsninger, der blev tilføjet til det færdige design sidst i byggeriet, eller efter det stod færdigt og som modsat intentionerne udstillede og eksponerede mennesker frem for at inkludere.

Sådanne løsninger er ofte hverken ligeværdige eller integrerede, og som en reaktion på dette udviklede og definerede Mace begrebet universal design.

Den originale definition af universal design lyder:
“Universal design is the design of products and environments to be usable by all people, to the greatest extent possible, without the need for adaptation or specialized design.” – Ostroff 2001

Mace definerede og udviklede begrebet som et designbegreb rettet mod arkitekter og designere. I 1997 nedsatte han et tværfagligt amerikansk ekspertudvalg, som udarbejdede et sæt af 7 designprincipper, der fungerede som operationaliseringsværktøj. Hvert af de syv principper er ledsaget af 3-5 guidelines.

  • The 7 Principles of Universal Design

  • Principle 1: Equitable Use. 

  • Principle 2: Flexibility in Use.  

  • Principle 3: Simple and Intuitive Use. 

  • Principle 4: Perceptible Information.

  • Principle 5: Tolerance for Error. 

  • Principle 6: Low Physical Effort. 

  • Principle 7: Size and Space for Approach and Use.

Tolkninger og tilgange

Oprindeligt var Mace optaget af, at universal design var mere end blot en designløsning, og med tiden har andre forskere videreudviklet hans begreb.

Den amerikanske forsker Edward Steinfeld, som også var med til at formulere de syv designprincipper, har sammen med sin kollega Jordana Maisel arbejdet videre med begrebets brug og fortolkning. Steinfeld og Maisel har formuleret en ny definition, som lægger vægt på proces og inklusion som målsætning. Således siger de:

“Universal design is a process that enables and empowers a diverse population by improving human performance, health and wellness and social participation,” – Steinfeld and Maisel, 2012

Steinfeld og Maisel har i forbindelse med deres videreudvikling af begrebets definition også udarbejdet et implementeringsværktøj, der bærer titlen ’The 8 Goals of Universal Design.’ I deres videreudvikling af begrebet understreges fortolkningen som en proces fremfor kun en løsning.

Ingen har ejerskab over begrebet. Det er blevet et dynamisk begreb, som forstås og fortolkes lidt forskelligt alt afhængig af geografisk, faglig eller sektormæssig ramme. Derfor kan Universal Design også forstås og anvendes både som en vision, et princip, en strategisk tilgang og en konkret designløsning.

Med tiden har det spredt og forgrenet sig, og bliver nu brugt i mange faglige og tværfaglige sammenhænge. Kært barn har mange navne, og universal design er – både i sin intention og i sit værdimæssige afsæt – tæt beslægtet med “Inclusive Design”, “Universell utforming” og “Design for all”. Forskellene på de fire begreber er primært betingede af tradition, geografiske eller faglige præferencer.

  • The 8 Universal Design Goals

  • Body Fit

  • Comfort

  • Awareness

  • Understanding

  • Wellness

  • Social Integration

  • Personalization

  • Cultural Appropriateness

Siden Mace definerede universal design er begrebet blevet udbredt og udviklet internationalt, og bliver praktiseret og fortolket varieret i forskellige lande. Definitionen og intentionen med begrebet står i sin oprindelige form, men udviklingen i f.eks. Japan bæres af det private erhvervsliv, mens det i England primært anvendes indenfor industriel design, og i Australien i både lovgivning og forskellige faglige netværk. Dette understreger universal designs potentiale til at blive anvendt i mange kontekster på tværs af faggrænser, traditioner og geografiske grænser.

I 2006 blev universal design skrevet ind i FNs Handicapkonvention, hvilket medførte at det for alvor blev introduceret i en dansk kontekst. I konventionen er universal design indskrevet som en generel forpligtelse. Alle lande, der har tilsluttet sig konventionen, har dermed forpligtet sig til at integrere og udvikle universal design i forskning, undervisning og regelværk. Danmark ratificerede handicapkonventionen i august 2009.

Handicapkonventionen benytter Maces oprindelige defintion, dog med tilføjelsen af services and programmes: “Under the Convention, States parties recognize the importance of universal design, defined in article 2 as ‘the design of products, environments, programmes and services to be usable by all people, to the greatest extent possible, without the need for adaptation or specialized design’, not excluding ‘assistive devices for particular groups of persons with disabilities where this is needed’. The Convention also establishes the obligation of States parties to undertake or promote research into and the development of universally designed goods, services, equipment and facilities, in line with the provisions of article, as well as to promote universal design in the development of standards and guidelines” – UN Convention on the Rights of