
Bevica Fondens Universal Design Hub har netop afholdt første møde i det nyopstartede Ph.d.- og Postdoc netværk. Netværket har til formål at facilitere og styrke fagfeltet universal design som forskningsbaseret vidensfelt.
Medlemmerne af netværket kommer fra vidt forskellige fagdiscipliner, fra sociologi, til arkitektur, idræt og robotteknologi. Men fælles for dem er at de er stærke, unge forskningsprofiler, der alle arbejder med universal design eller tilsvarende begreber i deres forskning, og har fokus på rammerne for det levede liv.
”Vi er begejstrede, for at kunne samle denne gruppe, af meget forskelligartede og stærke fagligheder i Bevica Fondens PhD- og postdoc-netværk. Vi forventer at netværket vil komme med nye og spændende input og metoder, til hvordan man kan arbejde med Universal Design og rammerne for det levede liv”, udtaler Camilla Ryhl Forknings- og Udviklingschef i Bevica Fonden.
Første møde i netværket fandt sted d. 3. november, i tidens ånd dels online og dels fysisk på Musholm feriecenter i Korsør. Formålet med mødet var at etablere et rum for medlemmerne hvor de kan diskutere, udvikle og udveksle viden. Et forskningsfagligt frirum, hvor nye ideer og forståelser kan opstå.
Læs mere om netværket
Netværket mødes to gange om året og har løbende udskiftning, efterhånden som de forskerstuderende færdiggør deres projekter og nye kommer til.
Medlemmerne af netværket er:
Guangtao Zhang, ph.d-studerende, DTU,
Tanya Bafna, ph.d-studerende, DTU,
Marie Christoffersen Gramkow, ph.d.-studerende, KU,
Roberta Cassi – ph.d-studerende, Det Kongelige Akademi
Emil Søbjerg Falster, ph.d.-studerende, RUC,
Turid Borgestrand Øien, postdoc, AAU,
Tanja Schmidt, postdoc, SDU
Henrik Kasch, ph.d studerende, AU
Marcus Tang Merit, ph.d studerende, Det Kongelige Akademi
Emil Ballegaard, Forskningsassistent, Det Kongelige Akademi