Idræt kan være et redskab til at inkludere flere elever i folkeskolen

Hvis vi gør op med idrættens kerne, der handler om vindere og tabere, kan det være et unikt redskab til at skabe inklusion i folkeskolen.

af Nanna Stærmose. Artiklen er publiceret den 24/06/2021.

Mennesker kommer i mange former og med forskellige (funktions)evner. Det kommer også til udtryk i idrætstimen, hvor nogle har boldøje, mens andre kan løbe stærkt. Idræt er et af de fag i folkeskolen, hvor den enkeltes fysiske formåen kommer til syne. Derfor er det også nærliggende at tænke, at idræt er et fag, hvor inklusion af elever med funktionsnedsættelse er svært. Men Ifølge Thomas Skovgaard, forskningsleder ved Active Living, Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet (SDU), kan idræt og idrætsfaget være en nøgle til inklusion.

“Netop fordi idræt er et fag med ekstra fokus på kroppen og bevægelse, er der her unikke muligheder for at bruge det som indgangsvinkel til inklusion. Det handler om at skabe muligheder for, at mødes i bevægelsesfællesskaber, der kan rumme og anerkende det positive i at være sammen på tværs af fysisk og psykisk formåen,” siger Thomas Skovgaard.

Opgør med traditionel taber og vinder-mentalitet

Thomas Skovgaard gør opmærksom på, at den inkluderende idrætsundervisning skal passe på med ikke at trække for ensidigt på sportens præmisser.

“Sport handler om at vinde, hvilket betyder, at der også er tabere. I det at tabe ligger der en form for eksklusion. Men hvis vi udfordrer hele grundidéen om, hvad sport går ud på og holder fast i at se idræt som et rum for mangfoldig bevægelse, er vi allerede et skridt videre i forhold til at kunne få alle med,” siger han.

Ifølge Thomas Skovgaard er der tre elementer at tage højde for, hvis idrætstimen skal tilpasses en inkluderende tankegang: Form, indhold og tilpasning. Formen beskriver han som måden, der bliver undervist på, fx om det er i grupper eller individuelt. Indholdet handler om, hvilken aktivitet (fodbold, højdespring eller dans og bevægelse) og tilpasning handler om, hvordan den enkelte aktivitet kan udformes, så den omfavner den mangfoldighed, der er i den givne gruppe, som skal undervises sammen.

“Der er beskrevet en række mål for folkeskolens idrætsfag. Dem, hverken kan eller bør vi søge at se bort fra, men vi kan udmærket arbejde endnu mere med at variere og differentiere aktiviteter som fx løb, kast og spring, så alle elever kan være med. Det er i øvrigt også en del af målet med skolens idrætsfag” siger Thomas Skovgaard.

Han taler begejstret, som er han ved at varme sig selv op til en inkluderende idrætstime eller en peptalk for idrætsundervisere, mens han folder sig ud i et eksempel på, hvordan fx boldspil kan blive inkluderende. Det handler for Thomas Skovgaard om at tænke kreativt og droppe tanken om at spille en traditionel håndboldkamp, og i stedet bruge elementerne og tilpasse dem, så det fx ikke kun handler om at komme hurtigt rundt, hvis der er en der sidder i en kørestol og ikke er så mobil som de andre børn.

“Hvis nu vi tager hurtigheden ud af spillet og i stedet lade det handle om at snige sig ind på en genstand du skal ramme, så kan du skabe et spil, der favner bredere og ikke ekskluderer dem, der ikke er hurtige. Det kan også være du skal bruge en blødere bold eller sætte eleverne sammen to og to til nogle kasteøvelser. Måske skal vi tage målene ud af spillet og i stedet lade det handle om at lave gode afleveringer,” siger han.

Imødekom barriererne og hold motivationen

Thomas Skovgaard har mange idéer, men erkender at der er en række barrierer, som skal overkommes for at komme videre med idræt og bevægelse i skolen for alle. Det kræver bl.a., at flere lærer- og pædagoger går aktivt ind i området og løbende får muligheder for videreuddannelse og anden faglig udvikling. Ifølge forskeren er det også et nyt eller i hvert fald anderledes mind-set, der skal til hos fx skoleledelsen og skolens idrætslærere, hvis det skal lykkes. Det handler, mener han, blandt andet om tænke inklusion meget bredere end at få elever med funktionsnedsættelse med i fællesskabet. Det vi skal stræbe efter, er undervisning, der rummer og ikke mindst motiverer over en bred kam. Og netop motivation er vigtig og en udfordring, når idræt skal skabe inklusion.

“En del elever bliver netop motiverede af at kunne konkurrere og også af at vinde, men måske handler det om at kunne vinde på nye måder – hvor alle får muligheden for at føle sig som en succes og inkluderet i idrættens stærke fællesskaber“ siger han.

Hvis du er blevet interesseret i bevægelse og deltagelse i idræt, for mennesker med funktionsnedsættelse kan du fortsætte din læsning her.

Særudgave af tidsskriftet MOV:E med fokus på inklusion af alle grundskolens elever i idrætstilbuddet uanset funktionsevner kan findes her.

ALLE TIL IDRÆT er en undervisningsvejledning, der giver svar på, hvordan man kan tilrettelægge inkluderende undervisning i idræt i folkeskolen. Bogen indeholder eksempler på aktiviteter til et helt skoleår fra 1.-9. klasse med tilpasninger til elever med forskellige funktionsnedsættelser kan findes her.