Sort/hvid fotos af de ni forskere i Universal Design Hub netværket

Foto: Great Minority

Den 26. maj 2021 satte Bevica Fonden betydningen af vores menneskesyn i arbejdet med Verdensmålene til debat.  

Bag de 17 farverige firkanter, som symboliserer verdensmålene, gemmer sig løftet “Leave No One Behind”.  Vi ser Danmark som et land med høj velfærd og store muligheder for alle, men alligevel er dette løfte stadig relevant i vores nationale kontekst. Mennesker, der lever med funktionsnedsættelse, gennemfører blandt andet sjældnere en uddannelse, går længere ledige og møder oftere udfordringer, når de skal anvende offentlig transport end mennesker, der lever uden en funktionsnedsættelse. Disse problemstillinger holder sig ikke inden for ét fagområde eller en sektor, men har rødder i alle de sektorer og fagområder, der danner rammerne for det levede liv. 

Vi skal derfor arbejde med vores menneskesyn i implementering af Verdensmålene, så vi ikke overser løftet om, at ingen må lades tilbage, særligt fokuserede debatten på den store gruppe af danskere, der lever med nedsat funktionsevne. 

På dagen deltog et væld af forskellige faglige stemmer, politikere og meningsdannere, både på scenen og blandt publikum. 

Forsknings- og udviklingschef Camilla Ryhl satte rammen for dagen ved at introducere salen til FNs Leave No One Behind agenda, og tilføjede at den bæredygtige udvikling kun bliver bæredygtig, hvis vi har alle med. Hun sluttede af med at understrege, hvor vigtigt det er, at vi arbejder med vores fælles menneskesyn, hvis vi skal løfte verdensmålenes dagorden – Leave No One Behind. ”Det kræver en åben og nysgerrig dialog, samarbejde, nytænkning, vovemod, ny viden, lysten til at sætte det hele lidt på hovedet og forandre – for forandring skal der til”. 

Marianne Kofoed, direktør i Bevica Fonden, pointerer, at viden om universelt design kan være med til at bane vejen for et mere mangfoldigt menneskesyn og dermed et mere ligeværdigt samfund, hvor vi alle kan deltage. ”Til debatten i dag har vi startet den samtale som skal hjælpe os i mål med den agenda. Universelt design er en invitation til at forstå, hvem vi er som mennesker. At vores funktionsevner er forskellige, og at det kan kræve forskellige løsninger, hvis vi alle skal have mulighed for at deltage i samfundslivet på lige vilkår.” 

Også fra debattens deltagere blev der kaldt på holdningsændringer. Formanden for Danske Handicaporganisationer Thorkild Olesen bad de andre paneldeltagere om hjælp til at sætte handling bag de gode intentioner, ”ellers så står vi her igen når vi når til 2030.”

”Man skal arbejde med dem, som gider at arbejde sammen med en selv” udtalte Jens Wandel, Forperson for FN-forbundet og undergeneralsekretær i FN, og den opfordring samlede Camilla Ryhl op i sin afslutning af debatten:

”Vi er her. Vi giver ikke op. Vi er on a mission. Hvis I vil arbejde med os, så ved I, hvor vi er.”

Debattens deltagere var:  

  • Katarina Ammitzbøll, Formand for 2030-netværket, MF, Det Konservative Folkeparti  
  • Sara Krüger Falk, Formand for 2030-panelet og direktør for Global Compact Network  
  • Jens Wandel, Forperson for FN-forbundet og undergeneralsekretær i FN  
  • Camilla van Deurs, Stadsarkitekt i København  
  • Thorkild Olesen, Formand for Danske Handicaporganisationer  
  • Jacob Birkler, tidl. Formand for Etisk Råd  
  • Natalie Mossin, Formand for UIA World Congres CPH 2023 og Institutleder på KADK  
  • Simon Toftgaard Jespersen, Formand for Muskelsvindsfonden 
  • Camilla Ryhl, Forsknings- og udviklingschef, Bevica Fonden.
  • Debatten blev ledt af Bille Sterll 

Du kan se eller gense hele debatten (tekstet) via dette link her.

Se deltagernes reaktion på debatten nedenfor. 

For privacy reasons Vimeo needs your permission to be loaded.
I Accept

UDNyt

Debat: Menneskesyn og Verdensmålene

Del: