Biblioteket er en oplagt aktør i forhold til “Leave no one behind”-agenda 

Historisk set har folkebibliotekerne været et sted, hvor alle uanset social baggrund eller evner kunne komme og få oplysning og viden. Derfor er biblioteket en oplagt aktør i forhold til arbejdet med mere inklusion og øget bæredygtighed. Men omverdenen skal forstå bibliotekets nye rolle og bibliotekerne skal geares til den nye verden, siger forsker. 

af Nanna Stærmose

De danske folkebiblioteker er en oplagt spiller i forhold til at udnytte de ressourcer, der er til rådighed på en god og bæredygtig måde. Samtidig ligger det dybt i folkebibliotekets dna, at der skal være lige adgang for alle uanset baggrund eller økonomisk formåen. 

“Det går meget fint i tråd med ”Leave no one behind”-agendaen, for folkebibliotekerne har altid favnet befolkningen nedefra. Her skulle alle kunne komme og låne en bog eller få hjælp til at søge oplysning,” siger Mia Høj Mathiasson, Post Doc i forskningsprojektet UPSCALE – Oppskalering av bærekraftig deling ved hjelp av offentlige biblioteker, der er finansieret af Norges Forskningsråd. 

Udlån af fiskestænger og biblioteket som brobygger 

Kernen i projektet er at undersøge, hvordan biblioteker kan bidrage til at skabe flere deleløsninger samt optimere udbyttet af eksisterende ressourcer. Mia Høj Mathiasson undersøger to danske cases. Den ene er Odenses biblioteker, der siden  2016 har ekspertmenteret med at udlåne ”Bæredygtighedskits” bestående af blandt andet fiskestænger, symaskiner, juicere, strikkekits og mange andre ting. Idéen var dels at inspirere til at dele i stedet for blot at købe nyt, dels at give adgang så mennesker, der ikke havde fx råd til at købe en symaskine eller juicer kunne låne en her. 

Den anden case er Ballerup Bibliotek, der ifølge Mia Høj Mathiasson har været forgangs bibliotek i forhold til at sætte FNs sytten verdensmål på dagsordenen i en dansk bibliotekskontekst, blandt andet ved at indgå i et nationalt netværk, der skaber samarbejder på tværs af kommuner, NGO’er, frivilligorganisationer og biblioteker. 

“I Ballerup har de vist, hvordan biblioteket kan agere som brobygger mellem borgere og foreninger.” siger Mia Høj Mathiasson.  

Barriere og udfordringer 

De to cases er bud på de muligheder bibliotekerne kan bidrage med i forhold til at skabe et samfund, hvor inklusion og bæredygtighed går op i en højere enhed. Men der er også en række barrierer, og det er blandt andet dem, som Mia Høj Mathiasson er i gang med at kortlægge i sin forskning.  

“Udover at undersøge barriere, har vi også set på, hvad der har drevet de her projekter, og hvilke forudsætninger, der er nødvendige for at det kan lykkes,” siger hun. 

For selvom det lyder tillokkende at kunne gå på biblioteket og låne alt fra fiskestænger til strikkekits og juicere, så har det vist sig, ikke at være helt så enkelt. Dels var der ikke så mange, der gjorde brug af tilbuddet, hvilket ifølge forskeren kan hænge sammen med, at borgerne har et meget fasttømret billeder af, at på biblioteket låner de bøger og ikke kreative kits, så der ligger en stor formidlingsopgave. En anden ting var, at det var svært for det enkelte bibliotek at håndtere udlån af andet end bøger.  

“Når en symaskine kom retur skulle den tjekkes, så de var sikre på, at den var ok til at kunne låne ud igen, og så kræver det jo lidt mere at håndtere en symaskine frem for en bog,” siger Mia Høj Mathiasson.  

I den anden case handler det om, at få nye samarbejder op at stå, og få skabt samspil mellem forskellige institutioner.  

“Her kan biblioteket få en facilitator rolle og være dem, der bringer folk sammen på tværs. Forestil dig fx at forskellige instanser fra en kommune bliver bedre til at udnytte kommunens bygninger, så ressourceforbruget går ned, så er vi jo et godt stykke på vej,” siger Mia Høj Mathiasson.  

Hun er med på projektet det næste år og håber med sin forskning at kunne bidrage til, at belyse bibliotekernes  nye og bredere rolle.  

“Det kræver, at vi får rykket ved vores faste forestilling om hvad et bibliotek er, men kan vi det er der virkelig et potentiale her,” siger Mia Høj Mathiasson.  

Links til at læse mere af Mias forskning:

Lenstra, & Mathiasson, M. (2020). Free and for all? A comparative study of programs with user fees in North American and Danish public libraries. Library Management, 41(2/3), 103–115. https://doi.org/10.1108/LM-08-2019-0053 

Mathiasson, M. H. (2020). From means to an end to ends in themselves. Nordic Journal of Library and Information Studies, 1(2), 34–52. https://doi.org/10.7146/njlis.v1i2.121806 

Mathiasson, M. H., & Jochumsen, H. (2020). Between Collections and Connections: Analyzing Public Library Programs in Terms of Format, Content, and Role and Function. The Library Quarterly, 90(3), 364–379. https://doi.org/10.1086/708963 

Læs mere om:

Ameli, N. (2017). Libraries of Things as a new form of sharing. Pushing the Sharing Economy.The Design Journal, 20(sup1), S3294–S3304. https://doi.org/10.1080/14606925.2017.1352833 

Beutelspacher, L., & Meschede, C. (2020). Libraries as promoters of environmental sustainability: Collections, tools and events. IFLA Journal, 46(4), 347–358. https://doi.org/10.1177/0340035220912513 

Less, A. M., Williams, B. F., & Dorsey, S. B. (2012). Librarians as sustainability advocates, educators, and entrepreneurs. In M. Krautter, M. B. Lock, & M. G. Scanlon (Eds.), The entrepreneurial librarian: Essays on the infusion of private-business dynamism into professional service / (pp. 183–201). McFarland & Company, Inc, Publishers. 

Leyrer, K. (2018). Libraries Sow the Seed of a Sustainable Society A Comparative Analysis of IFLA Green Library Award Projects 2016. In P. Hauke, H. Sahavirta, & M. K. Charney (Eds.), Going green: Implementing sustainable strategies in libraries around the world: Buildings, management, programmes and services (Vol. 177, pp. 22–31). De Gruyter Saur. 

Malgorzata Fedorowicz-Kruszewska. (2019). Sustainable libraries—Fashion or necessity?JLIS.it : Italian journal of library and information science, 10(1), 92–101.https://doi.org/10.4403/jlis.it-12500 

Mansour, E. (2020). Libraries as agents for development: The potential role of Egyptian rural public libraries towards the attainment of Sustainable Development Goals based on the UN 2030 Agenda. Journal of Librarianship and Information Science, 52(1), 121–136. https://doi.org/10.1177/0961000619872064 

Pionke, J. J. (2016). Sustainable library services for all. Library Management, 37(6/7), 317–325. https://doi.org/10.1108/LM-04-2016-0030 

Tanner, R., Aldrich, R. S., Antonelli, M., & Ho, A. K. (2019). Libraries as Sustainability Leaders: ALA’s Special Task Force. Portal (Baltimore, Md.), 19(3), 365–374. https://doi.org/10.1353/pla.2019.0020