Det, at vi er forskellige, og det faktum, at alle mennesker oplever en eller flere funktionsnedsættelser i løbet af deres liv, er kernen i universal design. Begrebet er formuleret af den amerikanske arkitekt og kørestolsbruger Ron Mace i 1980’erne. Trods forskellige teoretiske tilgange og tolkninger er essensen at skabe løsninger, der skaber inklusion ved at integrere menneskers forskelligheder.

Alle mennesker oplever i løbet af et liv skiftende behov og krav til deres omgivelser. Universal design gør op med forestillingen om, at brugere med særlige behov skal have særskilte løsninger. Det værdibaserede designbegreb sigter i stedet efter at skabe løsninger, der som udgangspunkt skal fungere for alle mennesker trods forskellige funktionsevner. Målet er, at alle kan deltage og ingen lades tilbage. Et mål, der også spejles i FNs verdensmål i det gennemgående løfte ”Leave No One Behind”.

Universal design ønsker at undgå at opdele mennesker i grupper med og uden funktionsnedsættelse. Idéen er i stedet at tage afsæt i, det grundvilkår, at mennesker er forskellige, og ved at omfavne diversiteten skabe løsninger, der tilgodeser alles behov. Tesen er, at selvom en løsning er nødvendig for nogen, kan den også skabe værdi for alle – fra tid til anden har vi allesammen en barnevogn eller en rullekuffert med – ligesom det også sker, at vi har brækket et ben og i en periode oplever forandringer i vores funktionsevner. Og hvis det ikke gælder os selv, så gælder det én, vi kender og gerne vil følges med – til koncert, til fødselsdag, på ferie og til undervisning.

Manden bag begrebet

Tolkninger og tilgange

Oprindeligt var Mace optaget af, at universal design var mere end blot en designløsning, og med tiden har andre forskere videreudviklet hans begreb.

Den amerikanske forsker Edward Steinfeld, som også var med til at formulere de syv designprincipper, har sammen med sin kollega Jordana Maisel arbejdet videre med begrebets brug og fortolkning. Steinfeld og Maisel har formuleret en ny definition, som lægger vægt på proces og inklusion som målsætning. Således siger de:

Siden Mace definerede universal design er begrebet blevet udbredt og udviklet internationalt, og bliver praktiseret og fortolket varieret i forskellige lande. Definitionen og intentionen med begrebet står i sin oprindelige form, men udviklingen i f.eks. Japan bæres af det private erhvervsliv, mens det i England primært anvendes indenfor industriel design, og i Australien i både lovgivning og forskellige faglige netværk. Dette understreger universal designs potentiale til at blive anvendt i mange kontekster på tværs af faggrænser, traditioner og geografiske grænser.

I 2006 blev universal design skrevet ind i FNs Handicapkonvention, hvilket medførte at det for alvor blev introduceret i en dansk kontekst. I konventionen er universal design indskrevet som en generel forpligtelse. Alle lande, der har tilsluttet sig konventionen, har dermed forpligtet sig til at integrere og udvikle universal design i forskning, undervisning og regelværk. Danmark ratificerede handicapkonventionen i august 2009.

Handicapkonventionen benytter Maces oprindelige defintion, dog med tilføjelsen af services and programmes: “Under the Convention, States parties recognize the importance of universal design, defined in article 2 as ‘the design of products, environments, programmes and services to be usable by all people, to the greatest extent possible, without the need for adaptation or specialized design’, not excluding ‘assistive devices for particular groups of persons with disabilities where this is needed’. The Convention also establishes the obligation of States parties to undertake or promote research into and the development of universally designed goods, services, equipment and facilities, in line with the provisions of article, as well as to promote universal design in the development of standards and guidelines” – UN Convention on the Rights of Persons with Disabilities 2007.

Denne udvidelse af rammen, fra at handle om design og arkitektur, til også at handle om service og programmer, betyder, at universal design ikke længere kun er et begreb, der er relevant for nogle enkelte faggrupper. Når service og programmer inkluderes i begrebets rammeforståelse, udvides brugen til at inkludere alle rammerne for det levede liv. Det gælder arbejdsliv, uddannelse, lovgivning, støtteordninger, teknologi og det digitale liv, sport, fritid og kultur. Og alt dét, der ligger ind imellem. Og dermed bliver begrebet relevant at bruge i andre sektorer og sammenhænge end kun byggeri og design.

Samspil mellem universal design og tilgængelighed

Begrebet tilgængelighed er også nært beslægtet med universal design. Der er i dansk kontekst dog en grundlæggende forskel på, hvordan man betragter målgruppen, når man benytter de to begreber.

I Danmark bruges tilgængelighed primært til at beskrive særlige løsninger til særlige brugere. Derfor bliver tilgængelighed også ofte i hverdagssprog til handicaptilgængelighed. I byggesektoren fortolkes tilgængelighed ofte som de minimumskrav, der findes til handicaptilgængelighed i bygningsreglementet (Grangaard, Frandsen & Ryhl, 2017).

Universal design derimod stiler efter en løsning, der inkluderer alle brugere. De betyder dog ikke, at de to begreber universal design og tilgængelighed udelukker hinanden – tværtimod kan de supplere hinanden.

En ny brugerforståelse

Hvis vi skal sikre, at alle brugere er inkluderet, og at vi skaber løsninger, der med Maces ord er ’usable by all’, er det netop tanken, at vi ikke kan nøjes med at fokusere på fysiske aspekter af funktionsevne, men i lige så høj grad må inddrage sanselige, kognitive og psykoemotionelle aspekter.

Fx giver universal design en ramme for at sætte fokus på udvikling af bedre løsninger til mennesker med høre- eller synsnedsættelse. En person med nedsat hørelse vil ofte have svært ved at følge en samtale i et rum med dårlig akustik, hvilket resulterer i eksklusion fra fællesskabet. Dårlig akustik kan dermed være lige så ekskluderende som en trappe kan være for kørestolsbrugeren. For selvom et menneske har fysisk adgang til et rum, er det ikke ensbetydende med, at det menneske har adgang til det, der sker i rummet (Ryhl, 2009).

Et andet eksempel kan være på togstationen, hvor en stemme fortæller fra en skrattende højttaler, at toget ankommer i et andet spor. Den information kan være svær at opfange for en person med nedsat hørelse, der i højere grad ville have glæde af at kunne læse informationen på en tavle, mens personen med nedsat syn absolut har brug for stemmen i højttaleren.

Universal design er også en ny metodetilgang, der kræver viden og kompetencer at anvende. Fx er det vigtigt, at universal design bliver inddraget som element i ethvert projekts tidligste faser. Både i forhold til ovenstående forståelse af brugerne, som kræver viden om brugerbehov, og i forhold til videninddragelse, herunder også inddragelse af ressourcepersoner og brugere.