Skovstier skal designes til stok, hjul og ben

Mennesker med stok og rollator skal kunne komme ud i naturen på lige fod med alle andre. De skal mærke den bugtende skovsti, røre ved blomsten og kunne få en gren i hovedet. Naturen kan nemlig være med til at udligne grænserne mellem mennesker med og uden nedsat mobilitet.

af Nanna Stærmose. Artiklen er publiceret den 18/12/2020.

Mange bruger naturen til at stresse af i, men hvis du har nedsat mobilitet og fx sidder i kørestol eller går med rollator, kan det være mere stressfyldt end afslappende at begive sig ud i skoven eller tage en tur til stranden. Det ønsker Marie C. Gramkow, ph.d.-studerende ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, på Københavns Universitet at lave om på.
Dels har naturen en dokumenteret gavnlig effekt på mennesker, hvilket også skal kunne komme mennesker med bevægelseshandicap tilgode. Dels kan naturen være med til at udviske skellene mellem mennesker, der har svært ved at gå og dem, der stadig har bentøjet i orden.

“Når vi spørger mennesker med bevægelseshandicap, hvad det er naturen kan gøre for dem, svarer en stor andel, at naturen giver dem en følelse af ligeværd,” siger Marie C. Gramkow.

Naturen skal tæt på

Hendes ph.d.-projekt undersøger, hvordan landskabsarkitekter kan designe tilgængelige og sundhedsfremmende grønne områder målrettet mennesker med bevægelseshandicap. Hun har som et led i at indsamle empiri været rundt i landet og undersøgt tilgængeligheden til naturen, og dommen er, at tilgængeligheden er størst for mennesker med raske ben, mens det kniber så snart du skal kunne trille ud i den.
Udfordringen kan være alt ligefra parkeringsforhold, toiletfaciliteter til at kunne komme op over kanter og skråninger eller bare at kunne komme tæt nok på naturen.

“Det handler ikke bare om at lave en asfalteret sti ud til stranden eller gennem skoven – det  bringer ikke nødvendigvis en kørestolsbruger tættere på naturen. Og vi ved, at det har stor betydning, at den her gruppe kan komme tæt på beplantningen – røre ved træstammen og måske få en gren i hovedet,” siger Marie C. Gramkow.

Hun har undersøgt, hvordan mennesker med og uden nedsat mobilitetsfunktion bruger naturen. For begge grupper gælder det, at de tager ud i naturen for at nyde vejret og få frisk luft. Blandt dem uden nedsat mobilitetsfunktion svarer over halvdelen dog, at de tager ud i naturen for at stresse af og slappe af, hvor det for gruppen af kørestolsbrugere kun gælder knap 20%.

“Selvom de to grupper umiddelbart bruger naturen forskelligt, hvad angår afstressning og restituering kunne det jo tænkes, at de har de samme ønsker i forhold til at bruge naturen,” siger hun.

Men hvis det skal lykkes, skal der være bedre og mere lige adgang.

“Det handler i højere grad om, at designe nogle løsninger, der inkluderer alle mennesker uanset, hvordan de er gående,” siger Marie C. Gramkow.

Stisystem med flere sværhedsgrader

Ph.D.-projektet er en del af et større forskningsprojekt ’Move Green’, og det er meningen, at projektets resultater skal manifestere sig i et fysisk stisystem, hvor der bliver arbejdet med underlag, hældninger og forskellige sværhedsgrader.
Marie C. Gramkow har sammen med hendes forskergruppe hentet inspiration i Massachusetts, USA, hvor man blandt andet har arbejdet med, hvor stor en hældning en sti kan have og stadig være brugervenlig for fx kørestolsbrugere. Ved at arbejde med hældningen og underlaget er det muligt at skabe en sti, der stimulere sanserne hos alle, så det ikke bliver en enten-eller løsning.

“Inklusion er vigtig – derfor er det målet, at vi skal udvikle et stisystem, der også har forskellige sværhedsgrader – lidt som vi kender det fra skipister, hvor du kan vælge mellem den grønne, røde og sorte,” siger Marie C. Gramkow.

Stisystemet bliver anlagt i Hørsholm og skal efter planen gå i gang i løbet af 2021.

Udover at skabe en tilgængelig naturoplevelse er det ifølge Marie C. Gramkow også vigtigt at skabe en klar og tilgængelig formidling. For mange i denne gruppe er det forbundet med praktik, at skulle ud i naturen, fordi de udover at finde et sted, hvor de rent faktisk kan få adgang til naturen ofte heller ikke kan få information om parkeringsforholdene, adgang til toiletfaciliteter og andre ting, der er vigtige parametre for, at de kan få en god oplevelse.

“Informationsdelen er en vigtig del, hvis vi skal give mennesker med bevægelseshandicap mulighed for at nyde naturens gavnlige effekter på lige fod med os andre. Det skulle jo gerne være sådan, at også denne gruppe mennesker kan bruge naturen til at stresse af i,” siger Marie C. Gramkow.