Robotter kan måske hjælpe skoleelever med handicap

Elever med muskelsvind kan måske have glæde af at gå i skole via en robot. Det kan give børnene mulighed for at være tilstede, uden at de bruger energi på et fysisk fremmøde. Måske kan det på sigt være med til at skabe mere lighed i uddannelsesniveau for mennesker med handicap, siger forsker bag projektet. 

af Nanna Stærmose. Artiklen er publiceret den 20/07/2022.

Forestil dig, at du kunne være tilstede i matematiktimen, samtidig med at du lå hjemme i din seng. Ikke tilstede på en skærm som den efterhånden så velkendte Team-forbindelse, men sådan rigtigt tilstede. Det kan måske blive fremtiden.

“En telepresenserobot kan meget mere end en team-forbindelse. Dels bliver du meget mere deltagende, fordi du kan orientere dig rundt i lokalet – robotten kan dreje hovedet og række hånden op. Dels bliver du mere nærværende overfor dine klassekammerater, når du er tilstede via en lille robot, fremfor kun på via en skærm,” siger Sofie Skoubo, Cand.scient.adm. fra Aalborg Universitet og Ph.d.-studerende ved henholdsvis RehabiliteringsCenter for Muskelsvind og No Isolation. Sidstnævnte er en norsk robotvirksomhed, som bl.a. fremstiller telepresenserobotter, der indgår i Sofie Skoubos ph.d.-projekt.

Robotter kan skabe tilgængelighed

Men hvad skal vi overhovedet med robotter i klasselokalet?

Ifølge Sofie Skoubo er der to svar. På den korte bane, kan robotterne måske være med til at nedsætte fraværet hos elever med neuromuskulære sygdomme som fx muskelsvind, der i perioder ikke har helt så mange kræfter som deres kammerater eller i perioder er indlagt på sygehus eller lign.

“Hvis de kan være tilstede via en robot, undgår de både at glip af det sociale fællesskab og undervisningen, og dermed vil de ikke i samme grad være hægtet af, når de igen kan være tilstede fysiske,” siger Sofie Skoubo.

På den lange bane kan det ifølge Sofie Skoubo betyde, at der bliver mindre ulighed i uddannelse og i sidste ende mindske den ulighed i adgang til arbejdsmarkedet, som vi ser i dag mellem mennesker med handicap og mennesker uden handicap.

“Vi ved fra tidligere undersøgelser, at mennesker med handicap ofte har lavere uddannelse end gennemsnittet, måske kan robotteknologi være vejen til at gennemføre en uddannelse for flere,” siger Sofie Skoubo.

Hun er selv kommet langt i uddannelsessystemet til trods for, at hun har muskelsvind, men hun lægger heller ikke skjul på, at hun måske selv kunne have haft gavn af en robot gennem sin egen skoletid.

“Når man er barn, vil man bare gerne være ligesom de andre, og det betød, at jeg nogle gange brugte mig selv for meget i forhold til, hvad jeg fysisk kunne klare. Her kunne det have hjulpet mig, hvis jeg nogle dage kunne have været tilstede via en robot,” siger hun.

En robot kan være for alle

Sofie Skoubos ph.d.-projekt består af tre studier. Det første undersøger lovgivningen i forhold til fravær fra undervisningen i Danmark, Norge og Sverige. I Danmark skal børn og unge med et fravær over 15 dage kompenseres med hjemmeundervisning, men ifølge Sofie Skoubo får mange ikke den kompensation og derfor vil hun dykke ned i, hvad der ligger til grund for det. I den anden del af studiet undersøger hun barnets perspektiv og hvordan det er at have en telepresence robot som et værktøj til at tage en uddannelse på ligefod med andre. I projektets sidste studie er det lærerperspektivet der er udgangspunktet – hvordan er det at få en robot ind i klasselokalet, og hvad kræver det?

“Der er mange barriere forbundet med at få en robot ind i klasselokalet, og det er bl.a. dem jeg gerne vil prøve at afdække og undersøge nærmere. Dertil kommer selvfølgelig, at det bliver interessant, at få svar på, hvorvidt robotten rent faktisk kan være en hjælp – vi ved, at den kan gøre en forskel i forhold til det sociale, men vi ved ikke endnu om den også kan hjælpe i forhold til det faglige,” siger Sofie Skoubo.

Endelig er der også perspektivet set med Universal Designbriller. For en robot kan måske komme resten af klassen tilgode.

“Det er jo ikke kun børn med et fysisk handicap, der nogle dage måske kunne have gavn af, at følge undervisningen hjemmefra. Hvem ved, om vi om tyve år vil have robotter i alle klasselokaler som en naturlig integreret del af undervisningen,” siger hun.

Fakta om ph.d.-handlingen: 

Ph.d.-projektet er påbegyndt i foråret 2022.

Projektet er støttet af No Isolation og Det Norske Forskningsråd. Der indgår 20 AV1 robotter i projektet, fordelt på både folkeskoler og gymnasier på tværs af Skandinavien.