Landskabsarkitekt vil hjælpe mennesker med psykiske lidelser

Landskabsarkitekt Mikkel Hjort undersøger i sit post.doc projekt, hvordan indretningen af et uderum kan hjælpe mennesker med psykiske lidelser til at få det bedre.

af Nanna Stærmose. Artiklen er publiceret den 20/07/2022.

Alle mennesker bliver påvirket af de fysiske omgivelser, som de opholder sig i. Men for nogle mennesker bliver påvirkningen så intens, at den kan være nærmest smertefuld og uudholdelig.

“Jeg har erfaret gennem mine interviews med mennesker, der led af skizofreni, at nogle har sanseindtryk med en intensitet, som ligger meget langt fra det, som du og jeg oplever,” siger Mikkel Hjort, landskabsarkitekt og post.doc på Institut for psykologi ved SDU.

Han fremhæver selv eksemplet, fordi det for ham var både overraskende og ny viden, men også viden, der er meget værdifuld i forhold til det post.doc. projekt, han er i gang med. Her undersøger han med udgangspunkt i to patientgrupper på Psykiatrisk Center Ballerup, hvordan påvirkning af de fysiske udendørs rammer kan være med til at påvirke patienterne til at få det bedre. Mikkel Hjort bruger begrebet ‘recovery’ og forklarer, at begrebet opstod i 1990’erne og dækker over den proces et menneske med psykisk sygdom går igennem, for at lære at leve med sin tilstand og derigennem finde en ny mening med livet.
I den proces kan de fysiske rammer spille en rolle, for mennesker bliver påvirket af det der omgiver dem. Det er derfor håbet, at projektet kan tilvejebringe mere viden om lige præcis samspillet mellem fysiske rammer og mennesker med psykiske lidelser.

“De fysiske rammer kan ikke helbrede mennesker med psykiske lidelser, men de kan forhåbentlig være med til at understøtte den proces med at få et godt liv med sin sygdom,” siger Mikkel Hjort.

Rum til fordybelse og noget at rive i

Mikkel Hjort har gennemført interviews med to patientgrupper – den ene på en afdeling med overvejende patienter med skizofreni og den anden på afdeling for ældrepsykiatri. Lige nu er han i gang med at gennemgå litteraturen på området, for at se, hvad der er skrevet, og hvad tidligere studier er kommet frem til.

“Feltet mellem landskabsarkitektur og psykiske lidelser er ikke et felt, der er blevet dyrket meget, og mit håb er derfor at kunne tilvejebringe viden, så arbejdet med at skabe gode uderum for denne gruppe står på et solidt evidensbaseret grundlag,” siger han.

Det er for tidligt at konkludere noget konkret – Mikkel Hjort mangler stadig at lave interviews med personalet på stedet ligesom han også har workshops i støbeskeen, hvor han i samarbejde med patienter og personale vil blive klogere på, hvad der kan være gavnligt og hvad der ikke vil fungere. Men fra sine interviews har han fået en fornemmelse for, hvad den enkelte har af ønsker.

“Mange nævner et rum til fordybelse – et sted, hvor de kan være både sig selv og sammen med andre, men som er indrettet, så det giver harmoni og ro. Nogle i den her gruppe kan have det meget svært med rod og uorden – det betyder fx, at vi måske godt kan arbejde med en vild natur, med forskellige planter, men at det stadig skal være i en eller anden ordnet form,” siger Mikkel Hjort.

Andre har nævnt, at de gerne ville kunne få fingrene i jorden og være med til at dyrke noget eller have et værksted hvor de kunne gå og ordne ting.

“Måske kan nogle trygge rammer i ude i det fri og muligheden for fx at lave ting sammen være med til øge den enkeltes selvværd og skabe mening,” siger Mikkel Hjort.

Brugerne skal være med

En stor del af projektet bygger på at inddrage brugerne i designprocessen. På den måde går Mikkel Hjorts projekt fint i tråd med Universal Designtanken, og han understreger selv at han som arkitekt er bevidst om at det hurtigt kan komme til at handle om, hvad han selv synes er en god løsning, men så går værdifuld viden tabt. Han giver et eksempel om trafikstøj, som for nogle i gruppen med Skizofreni blev nævnt som et problem.

“Men bare fordi trafikstøj har en negativ effekt, betyder det ikke, at vi ikke skal arbejde med lyde. Måske skal vi bare finde de lyde, der er gode – det kunne fx være lyden af at gå gennem perlesten eller lyden af rislende vand,” siger Mikkel Hjort.

Hvis alt går efter planen begynder de at opføre de to uderum i efteråret 2022, hvilket betyder at de vil kunne blive taget i brug i foråret 2023 og derfor håber Mikkel Hjort, at han kan udføre sine evalueringsinterviews i efteråret 2023.

“Det er jo i virkeligheden først der, vi rigtig kan konkludere noget, men forhåbentlig finder vi frem til viden, som kan være med til at skabe et evidensbaseret design til fremtidens uderum ved psykiatriske centre,” siger Mikkel Hjort.

Læs mere: 

Marcus, C. C., & Sachs, A. N. (2013). Therapeutic Landscapes: An Evidence-based Approach to Designing Healing Gardens and Restorative Outdoor Spaces. Wiley.