Tal og regler skal understøttes af menneskelige erfaringer

Designløsninger bliver først inkluderende, når tal og mål bliver understøttet af menneskers erfaringer og oplevelser. Emil Ballegaard arbejder for at gøre data tilgængelig for arkitekter, så de får en dybere forståelse for, hvordan deres designløsning påvirker de mennesker, der skal bruge dem.

af Nanna Stærmose. Artiklen er publiceret den 08/06/2021.

Når en arkitekt skal designe et handicaptoilet, kan hun slå op i bygningsreglementet og se, hvor stor afstand der skal være mellem vasken og toilettet for, at en kørestolsbruger kan komme rundt. Men hun kan ikke læse sig til, hvordan den designløsning påvirker den enkelte kørestolsbrugers oplevelse. Netop krydsfeltet mellem rå data og den subjektive oplevelse af en designløsning optager Emil Ballegaard. Han er uddannet arkitekt fra Det Kongelige Akademi og har beskæftiget sig med at koble kvantitative data med brugerudsagn – et tema, der også dannede grundlag for hans afgangsprojekt fra arkitektskolen. Efterfølgende har han arbejdet som forskningsassistent på et projekt, som er mundet ud i en database, der kan bruges af arkitekter til at søge indsigt i, hvordan bygningsreglementets retningslinjer påvirker den enkelte bruger. Projektet har han lavet sammen med Masashi Kajita, som er medlem af Bevica Fondens forskernetværk.

“Hvis vi skal lykkes med at skabe inkluderende løsninger, er det nødvendigt, at vi som arkitekter hele tiden holder os for øje, at de fleste løsninger, vi skaber, har konsekvenser – også selvom vi skaber løsninger, der overholder bygningsreglementet,” siger Emil Ballegaard.

Med konsekvenser mener Emil Ballegaard både praktiske konsekvenser som tilgængelighed og anvendelighed, men også brugernes oplevelser i forbindelse med at benytte fx et handicaptoilet. Det kan være oplevelsen af eksklusion eller stigmatisering. Han understreger også, at det naturligvis er en umulig opgave at skabe løsninger, der eliminerer alle negative konsekvenser for alle, der måtte bruge fx et toilet, men mener, at et øget fokus og en øget indsigt vil kunne være med til at skabe mere hensigtsmæssige og inkluderende løsninger.

“Det gælder ikke kun en enkelt brugergruppe. Hvis vi kobler det praktiske niveau med den enkeltes oplevelse bliver det muligt at finde flere fællesnævnere i ønsker og behov på tværs af brugergrupper.” siger Emil Ballegaard.

Fra enkelte brugerudsagn fra nettet til paragraffer i bygningsreglementet

I databaseprojektet har Emil Ballegaard indsamlet store mængder brugerdata fra kørestolsbrugere, der blogger om deres liv på nettet. Han har ‘skrabet’ data fra de mange blogs og genereret metadata, der gør det muligt at koble enkelte brugerudsagn fra nettet til paragraffer i bygningsreglementet. Han erkender, at det er lidt kringlet at forklare, men resultatet er til at forstå – en database, hvor arkitekter kan få indsigt i brugernes oplevelser.

Han illustrerer sin pointe med et eksempel om arkitekten, som skal lave et indgangsparti, der skal være anvendeligt og behageligt for brugere med forskellige funktionsevner.

“Ved at lave en søgning på nogle konkrete ord og deres grammatiske anvendelse – kan databasen lede arkitekten videre til forskellige blogs, hvor mennesker med funktionsnedsættelser har beskrevet deres oplevelser i ankomst-situationer. Den indsigt skulle gerne give arkitekten et grundlag til at reflektere over, hvordan forskellige udfordringer kan blive imødekommet,” siger Emil Ballegaard.

Spørgsmålet er så om, arkitekter vil være interesserede i at benytte sådan en database i deres arbejde. Emil Ballegaard svarer på spørgsmålet med en refleksion.

“Jeg tror på, at hvis man har lyst til at vide mere om nogle af de aspekter, som følger med en designløsning, og hvis den viden er tilgængelig, så er det muligt at skabe nogle bedre og mere inkluderende løsninger. Men det handler selvfølgelig om, hvordan den viden bliver brugt,” siger han.

Værktøjer, der kan give arkitekter indsigt i at føre til bedre designløsninger

For Emil Ballegaard handler byggeri og udførelsen af byrum om at sætte mennesket i centrum på den enkeltes præmisser. Han henviser til den grundlæggende udfordring, der findes i at designe for brugere, hvis ønsker og behov ikke flugter med designerens egne. Denne udfordring kan ifølge Emil Ballegaard aflæses i flere rapporter, der peger på, at de sidste mange års nye byrum primært bliver brugt af fysisk aktive unge mænd og at de ligeledes er skabt af netop unge mænd med fuld førlighed.

Det handler altså om at hjælpe fremtidens arkitekter til at sætte sig i brugerens sted og få udvidet forståelsen for, at en god toiletløsning til en kørestolsbruger er langt mere kompleks end blot en lav håndvask og den rette afstand mellem vask og toilet.

“Jeg håber, at de her værktøjer på sigt kan give arkitekter nogle indsigter, der kan føre til bedre designløsninger, siger Emil Ballegaard.

Hvis du har lyst til at vide mere inden for området, så anbefalder Emil Ballegaard følgende:

Arkitektur:

Video: Interview Herman Hertzberger at the Apollo Schools for the Humanistic Bond (1984)

Video: Herman Hertzberger: What is architecture?

Data:

Tidsskrift: “En moderat eklekticisme” – Simo Køppe, 2008

Byrum og køn:

Artikel: Et feministisk perspektiv på byplanlægning kan afdække blinde vinkler

Artikel: Dårlig byplanlægning: København er ikke designet til kvinder og ældre