Marie og Marcus

Move Green

Tværfagligt studie undersøger landskabsarkitekters arbejde med tilgængelighed og branchens sociale ansvar

To medlemmer af Bevica Fondens tværfaglige forskernetværk Marie C. Gramkow, landskabsarkitekt og adjunkt ved Københavns Universitet og Marcus Tang Merit, sociolog og ph.d-studerende ved Det Kongelige Akademi og Gottlieb Paludan Arkitekter, har netop lanceret en fælles undersøgelse af landskabsarkitektbranchen.

Undersøgelsen har til formål at kortlægge danske landskabsarkitekters arbejde med og holdning til tilgængelighed, verdensmål og branchens sociale ansvar.

Marcus’ ph.d-projekt undersøger, hvordan mennesker med funktionsnedsættelse, og deres oplevelser af tilgængelighed kan tænkes ind i arkitekters arbejdsprocesser, mens Maries ph.d-projekt undersøger, hvordan landskabsarkitekter kan designe tilgængelige og sundhedsfremmende grønne områder målrettet mennesker med bevægelseshandicap. Tilgængeligheden har de tilfælles, men deres tilgange til projekterne er forskellige. Trods deres forskellige baggrunde, har de valgt at samarbejde om undersøgelsen på tværs af fagområder og institutioner.

”Vi har forskellige styrker” fortæller Marie ”Vi har både forskellig faglig viden om området, men også forskellige måder at gå til stoffet på. Det er ikke de samme tematikker, vi bemærker og zoomer ind på, så helt generelt får vi behandlet materialet lidt bredere, end hvis det kun var en af os der arbejdede med det.”

Og Marcus er enig: ”Vores forskellige fagligheder har været en fordel i hele processen. Marie har en dybere forståelse af interviewpersonernes fagområde og fagsprog, men jeg kan som udefrakommende se andre mønstre eller eventuelle blinde punkter. Det gør sig gældende i selve interviewsituationen, men også i det efterfølgende analysearbejde.”

Du kan finde hele projektet her.

UDNyt

Del: