Et lyst lokale med store vinduer og et bordfodboldspil i midten. Billedet er tonet blåt.

Lyt med til den nye sæson af podcasten Bygtropolis og bliv klogere på, hvordan du med enkle greb og simple faciliteter kan være med til at styrke fællesskaber og fritidslivet i Danmark.

Fritidslivet er en stor og vigtig del af mange danskeres hverdag. Vi ved, at en god og åben facilitet med hæng-ud-steder og sociale opholdsrum kan invitere nye grupper til at blive en del af aktive fællesskaber og fastholde folk i at mødes. Men manglende og dårlige fysiske rammer afskærer mange danskere fra at være en del af et fritidsliv.

I en ny og femte sæson af podcasten Bygtropolis sætter Lokale og Anlægsfonden fokus på seks cases, der viser, hvordan man med universelt design, enkle greb og simple faciliteter kan invitere langt flere danskere ind i fritidslivet. Og det er der behov for.

I første afsnit kan du blandt andet møde Camilla Ryhl, forskningsdirektør i Bevica Fonden.

Rigtig mange danskere har svært ved at komme ud i naturen, og mange af naturens faciliteter er ikke indrettet til personer med nedsat funktionsevne.  Så hvordan får vi gjort naturen tilgængelig for alle? Det bliver der set nærmere på i første afsnit af Bygtropolis, hvor de har besøgt Troldhedestien i Kolding.

Medvirkende:
Jimmy Kristensen, kørestolsbruger.
Camilla Ryhl, arkitekt, forskningsdirektør, Bevica Fonden.

Lyt til podcasten her

Podcasten

Find alle afsnit af Bygtropolis på:

https://bygtropolis.podbean.com/

Del: