Sansernes bolig

Ph.D.-afhandling om sammenhæng mellem boligens arkitektur og borgere med funktionsnedsættelsers oplevelser af boligens kvalitet

Indhold

Afhandlingen har fokus på en gruppe af mennesker, der alle har en høre- eller synsnedsættelse. Derudover opereres der med et begrebssæt bestående af fem sansekategorier, fem arkitektoniske egenskaber og fire former for fysisk aktivitet, der udgør et fælles referencesprog, som er udgangspunktet i undersøgelsen mellem arkitektens fagsprog og brugernes egne erfaringer.

De fem sansekategorier er: Synet, hørelsen, følesansen, lugt- og smagssansen samt kinæstesi og balance.

De fem arkitektoniske egenskaber er: Proportioner, vinduesåbninger, forbindelser, akustik og kompleksitet.

De fire former for fysisk aktivitet er: Oplevelse, orientering, kommunikation og fysisk velvære.

Rumlige 1:1 afprøvninger er afhandlingens primære undersøgelsesredskab, og dialog med brugergruppen er gennemgående i undersøgelsesprocessen og bidrager med kvalitet til undersøgelsens resultater.

Brugerfortællinger er en væsentlig del af dette forskningsprodukt, hvorfor produktet både er registreret som forskning og brugerfortællinger.

Konklusion

Ved at sammenholde arkitektens erfaringer med brugernes oplevelser og behov, fremkommer blandt andet følgende konklusioner:

  • En sanselig funktionsnedsættelse stiller særlige krav til boligens rum og arkitektur.
  • Der er fælles krav, der gør sig gældende uafhængigt af funktionsnedsættelsens karakter – og der er i lige så høj grad divergerende krav indenfor hver af de forskellige funktionsnedsættelser.
  • Følesansen er fællesnævner i sanseoplevelsen for funktionsnedsættelserne, og alle bruger følesansen som understøttelse i forhold til deres primære sans. Dog i mest udtalt grad for menneskerne, der er blinde.

Akustikken opleves som den primære fællesnævner for de fire funktionsnedsættelser. Den beskrives som essentiel for rumoplevelsen og afgørende for kvaliteten af den enkelte oplevelse.

Metode

Første fase af afhandlingens metodeindsamling består af indledende interview og samtaler, samt en generel vidensindsamling om syns- og hørenedsættelse.

Anden fase af metodeindsamlingen består af en større kvalitativ interviewundersøgelse, herunder kvalitative interviews og kvalitative rumlige 1:1 afprøvninger.

PROJEKTFAKTA

Projektejer
Ryhl, C. (2003)

Udgiver
Kunstakademiets Arkitektsskole

Link