Sort/hvid fotos af de ni forskere i Universal Design Hub netværket

 

Nye bøger til pensumlisten eller* Bogforslag til pensumlisten

Mangler du noget til dit pensum om universelt design, handicap, inklusion eller lignende?

Vi har nøje udvalgt en række relevante nyudgivne bøger, der kan berige din undervisning med nye forståelser af handicap, tværfaglige perspektiver på universelt design, inkluderende undervisningsmetoder og andre ressourcer.

Listen henvender sig til undervisere inden for enhver fagdisciplin og har til formål at inspirere og tilføje værdi til jeres pensum.

Universelt Design – Tværdisciplinære perspektiver i teori og praksis

I Danmark er universelt design bedst beskrevet og mest brugt inden for arkitektur, design og produktudvikling. Det vil den nye antologi “Universelt Design – Tværdisciplinære perspektiver i teori og praksis” lave om på.

Antologien er skrevet og redigeret af det tværfaglige forskernetværk under Bevica Fondens Universal Design Hub dels som en introduktion til universelt design i en dansk kontekst, og dels som en cementering af, at universelt design som princip går på tværs af en lang række fagområder: pædagogik, ledelse, kommunikation, politikudvikling, jobdesign, IT og meget andet.

Find bogen her.

Jeg leder efter en ny måde at tale om handicap på

Denne bog afsøger nye forståelser af handicap, hvor begrebet ikke reduceres til en diagnose eller en generaliseret stereotyp, men anerkendes og repræsenteres som en individuel og samfundsbetinget erfaring. Fra et dobbelt perspektiv udforsker bogen livet med handicap, hvor levede erfaringer og teoretiske indsigter gensidigt belyser hinanden.

Find bogen her.

Nye balancer

Med Nye balancer griber Caspar Eric tilbage til sin tidligere digtsamling Nike, hvor han i 2015 skrev om at være en handicappet krop i verden.

I sin nye samling, der bærer genrebetegnelsen ‘handicapdigte’, italesætter Caspar Eric handicappet mere kropsligt og direkte, og samfundets stigmatisering og diskrimination af ‘det anderledes’ problematiseres med poppet præcision. Samtidig leder digtene efter nye fysiske og poetiske måder at findes i verden på.

Find bogen her.

Børn og Unge med diagnoser – en grundbog for pædagoger

Forekomsten af fire af de fem hyppigste psykiatriske diagnoser blandt børn og unge er mere end fordoblet over perioden 2009-2019, en udvikling der sætter pædagogernes faglighed under pres.

Bogen indeholder forskellige faglige vinkler og er i sin helhed et tværfagligt bud på hvilke nye kompetencer pædagoger har brug for, for at kunne udvikle en praksis, der kan rumme denne gruppe børn og unge.

Bogen retter sig særligt mod pædagoger samt studerende og undervisere på landets pædagoguddannelser, hvor den især kan anvendes i forbindelse med studier i dagtilbud, børne- og ungeområdet, såvel som social- og specialpædagogik.

Find bogen her.

UDNyt

Anbefalinger

Del: