Lamperne i hjemmet kan gøre vores syn bedre. Men hvordan?

Mange over 50 år vil kunne genkende det: Varedeklarationerne bliver svære at læse, avisens bogstaver kræver mere koncentration. Alder påvirker vores syn, sådan har det alle dage været.

I dag har vi heldigvis masser af hjælpemidler og behandlingsmuligheder. Men man har hidtil ikke undersøgt indgående, hvordan lysets betydning i hverdagen også ændres med det aldrende syn.

Lyset spiller nemlig en rolle for trivsel, uanset synsfunktion, og for den, der har markant nedsat syn, er den rigtige belysning afgørende for overhovedet at kunne se.

Nu kaster vi, et forskerhold fra BUILD på Aalborg Universitet, os over at forstå lyset i boligen, og hvordan vores lamper i hjemmet rent faktisk fungerer for os.

Men lad os først lige kigge på, hvad det egentlig er, der sker med vores øjne, når vi bliver ældre.

Synet ændres med alderen

Synet er en af de sanser, vi er mest bange for at miste. Og kigger vi ud over svagsynsgrænsene (hvor man har ret til hjælp fra sundhedssystemet), er det virkeligt mange af os, der oplever ændringer eller udfordringer med synet.

Hvor alvorlige synsnedsættelser kun er registreret for omkring en procent af danskere (65.000), bruger over halvdelen briller (eller linser) fra 12-årsalderen.

Synet er i stadig ændring, og når det gælder dem over 60 år, er andelen med briller oppe på 90 procent.

Med alderen bliver øjets linse mere uklar og gul, så mindre lys kommer igennem til øjet.

Linsen bliver også mindre elastisk så det tager længere tid at vænne sig til kontraster og overgange mellem forskellige lysheder – som vi kender det, når vi skal indenfor efter en stund i solen, og det hele føles sort.

Behov for lys og ubehag ved overgange bliver typisk intensiveret ved forskellige øjensygdomme og andre typer synsnedsættelser.

I kombination med eksempelvis senfølger efter en hjerneskade, spændingshovedpine eller spændinger andre steder i kroppen, kan synsændringerne være særligt problematiske.

Rigtig belysning kan derfor være afgørende for overhovedet at kunne bruge det syn, man har tilbage, det såkaldte restsyn, og for at forebygge funktionsnedsættende smerter, der kan følge af forkert belysning.

Det kan være smerter i selve øjet eller bivirkninger som hovedpine eller træthed af at fokusere eller spænde op i kroppen.

Følelsen af at miste synet

Men hvad ved vi egentlig om, hvordan det opleves at miste synet? Det er noget af det, vi frygter mest, men samtidigt er det ikke meget, vi deler omkring vores syn.

Mange savner at kunne tale om de menneskelige og psykologiske aspekter, når de erfarer synstab, men måske er vi generelt ikke særlig gode til at tale om vores syn, heller ikke det normale.

Indenfor det medicinske felt er videnskaberne gode til at generalisere og kategorisere – man kan blive undersøgt, diagnosticeret og behandlet.

Men i den komplekse og dynamiske proces det er at blive ældre, er det ikke altid, at man føler sig repræsenteret i den ene eller den anden målgruppe.

Så hvordan kan vi angribe problematikken eller kategorisere anderledes?

Betydningen af lys i boligen

Vi tilbringer over 90 procent af vores tid inden døre. For europæere bliver over 14 af de 24 timer tilbragt i hjemmet.

Flere studier har påvist en positiv kobling mellem belysning og livskvalitet – andre studier viser, at utilstrækkelig belysning i og omkring hjemmet kan forårsage fald, depression samt social isolation.

Undersøgelser fra Norge viser, at ældre i almindelighed har det mørkt i deres hjem. De viser også, at optimeret belysning kan øge trivslen, selv om de ældre grundlæggende er glade for den sparsomme belysning.

Derfor er det måske heller ikke så underligt, at dagslyset har været i fokus i nordisk arkitektur de seneste 100 år, og danskerne tillige har været stærke på lysdesign.

Belysning i selve boligen har dog langt hen ad vejen været styret af forbrugermarkedet med skiftende mode- og indretningstendenser.

Modsat har belysningshjælpemidler for synsnedsatte været en helt egen niche indenfor belysning – med lamper med forstørrelse, farvede glas eller meget kraftige belysningskilder.

Lys handlede ofte om specialløsninger, der i høj grad var underbygget af forståelsen af, at løsningen for den synsnedsatte var tæt forbundet til den specifikke diagnose – med skemaer med vejledende luxniveauer for forskellige øjensygdomme.

Almindelige lampers muligheder

De senere år er mulighederne i de mere almindelige lamper og lyskilder eksploderet, mens priserne har nærmet sig et niveau, hvor flere kan være med – også uden en særbevilling.

Indenfor synsrehabiliteringen er der også kommet ny viden om, hvordan man kan arbejde aktivt med belysning i synsnedsattes hverdagsmiljø.

Med projektet ’Bedre lys, mere liv’ 2017-19 afprøvede Center for Specialundervisning (CSU) i Slagelse nye metoder for lysudredning og lysafprøvning med meget lovende resultater.

Ved at tage udgangspunkt i det aktuelle hverdagsliv og afprøvning af, hvordan lys og syn fungerede i den specifikke aktivitet, blev det borgernes behov og den aktivitet, de lavede, der blev definerede for det bedste lys.

Borgere, der deltog i forsøget, var selv eksperter i, hvad der fungerede bedst. Flere af de synsnedsatte fik omsat vejledningen til brugbare løsninger, og livskvaliteten steg.

Den viden vil vi på BUILD, Aalborg Universitet bygge videre på i vores kommende projekt.

Men vi har også et bredere formål om at blive klogere på, hvordan vores boliger fungerer for denne målgruppe, og hvordan belysningen og boligen kan tænkes ind som designparametre, der tager højde for, at vores kroppe og syn ændrer sig med alderen.

Projektet består af tre såkaldte arbejdspakker:

1. Først besøger vi forskere en række borgere, der har erfaret synsnedsættelser på egen krop og hverdag. Det skal gøre os klogere på, hvilke udfordringer og muligheder de har stødt på i eget hjem.
2. De erfaringer skal bringes ind i workshops med designere og arkitekter til diskussion, perspektivering og nyfortolkning af, hvordan der arbejdes med de problematikker, som svagsynede møder boligdesign og boligarkitektur.
   Ud over metoder til at tænke forskellige brugerbehov i de fysiske løsninger, skal de tværfaglige diskussioner være med til at kvalificere den måde, der opstilles krav og guidelines til byggeriet.
3. Den sidste arbejdspakke vil teste hele denne proces af, fra brugerinddragelse og kravstillelse til design og løsning. Det sker helt konkret ved et projekt, hvor belysningen i en boligafdeling skal optimeres. I denne sidste del bliver designprocessen sat på prøve, for kan man finde løsninger der fungerer bedre for ’alle’? Vores hypotese er at forskere, arkitekter, designere og andre af byggeriets rådgivere og forvaltere stadigt har meget at lære fra hinanden.

Når projektet er slut, er det vores håb, at vi har bud på både metoder, designparametre og procesværktøjer til at omsætte brugerviden til bedre løsninger.

Til sidst skal det understreges, at selv om forskningen tager udgang i mennesker med nedsat syn, har den også har relevans for mennesker med normalt syn.

For belysning påvirker synet hos os alle, og med erfaringerne fra dem, hvor det optimale lys bliver særligt afgørende, opdager vi nye kvaliteter ved både dagslys og kunstbelysning.