Hvordan arbejder bibliotekerne med bæredygtighed – og hvad betyder det egentlig?

Hvordan ser et bæredygtigt bibliotek ud? Prøv at forestille dig det.

Er det en bygning, der er indrettet med masser af grønt, solpaneler på taget og en vindmølle i den omgivende have?

Eller er det mere det, der foregår indenfor såsom en udstilling, der opfordrer til mindre madspild, eller et arrangement, hvor man kan komme og reparere ting i stedet for at smide dem ud?

Eller er det i stedet mere måden, hvorpå bibliotekarerne involverer sig i den grønne dagsorden?

Denne artikel ser nærmere på, hvordan biblioteker og bibliotekarer arbejder med bæredygtighed, og hvad det kan betyde.

Hvad er et bæredygtigt bibliotek?

Bæredygtighed fylder meget i den offentlige debat – det er ingen nyhed. Men at bibliotekerne engagerer sig i bæredygtighedsdagsordenen og har gjort det længe, er måske overraskende for de fleste.

Bæredygtighed på biblioteker kan komme til udtryk på mange forskellige måder, alt efter hvilken forståelse af bæredygtighed der er dominerende.

Nogle gange i arkitekturen og designet af bygningen, nogle gange i de tilbud og events, som biblioteket tilbyder, og nogle gange i facilitering af muligheder for at handle.

Bæredygtighed og bæredygtig udvikling har været et fokus på bibliotekerne siden 1990’erne, og i stigende grad siden 2010’erne.

Men hvorfor engagerer bibliotekerne sig i den grønne agenda? Hvordan kommer det til udtryk? Og hvilken betydning kan dette have for vores forståelse af bibliotekernes, og ikke mindst af bibliotekarernes, rolle?

Vi dykkede ned i den eksisterende forskning om biblioteker og bæredygtighed, og i denne artikel kan du læse om, hvad vi fandt.

Bæredygtighed på agendaen

Bæredygtighed forbindes ofte med de seneste års dramatiske klimaforandringer. Men bæredygtighed og bæredygtig udvikling handler om andet og mere end klima.

Bæredygtighed handler grundlæggende om, hvordan vi sikrer anstændige levevilkår for nuværende og fremtidige generationer i både miljømæssig, økonomisk, social og kulturel forstand.

Det er denne holistiske forståelse af bæredygtig udvikling, der danner baggrund for FN’s 17 Verdensmål og 2030-agendaen.

Fra den internationale fagorganisation ’International Federation of Library Associations and Organisations’(IFLA) til lokale folkebiblioteker verden over, har biblioteker de seneste år engageret sig aktivt i spørgsmålet om bæredygtighed og bæredygtig udvikling.

Også i Danmark, hvor netværket ’DB2030’ siden 2019 har arbejdet på at gøre folkebibliotekerne til det folkelige forankringspunkt for FN’s Verdensmål.

Medlemmerne tæller i dag både folkebiblioteker, biblioteksforeninger, grønne tænketanke og -organisationer samt uddannelsesinstitutioner.

Hvorfor går biblioteker op i bæredygtighed?

Forskningsprojektet UPSCALE undersøger, hvordan folkebiblioteker kan bidrage til bæredygtig omstilling gennem et øget fokus på deleøkonomi og cirkulært forbrug.

Som del af UPSCALE-projektet, var vi interesserede i at vide, hvorfor og hvordan biblioteker internationalt har engageret sig i bæredygtighed og bæredygtig udvikling.

Derfor har vi som en baggrund for projektets casestudier og forsøg med deleordninger undersøgt den efterhånden ret omfattende forskningslitteratur på området gennem et studie af i alt 102 videnskabelige publikationer fra 1997 til 2021.

I litteraturstudiet havde vi fokus på, hvordan bibliotekerne har engageret sig i arbejdet med bæredygtighed, og hvilke motiver der ligger bag bibliotekernes indsatser.

Fire rationaler bag bibliotekernes engagement i bæredygtighed

Som besvarelse på spørgsmålet om, hvorfor bibliotekerne engagerer sig i bæredygtighedsdagsordenen, finder vi i forskningslitteraturen fire overordnede rationaler eller bevæggrunde.

Disse har vi valgt at kalde optimering, legitimering, demonstration og transformation.

1. Optimering

Når vi taler om optimering, handler det først og fremmest om miljømæssige eller grønne tiltag såsom at designe nye klimavenlige biblioteksbygninger eller ombygge eksisterende bygninger, så de overholder grønne standarder og mål.

Det var særligt sådanne bevæggrunde, der prægede den såkaldte ’Green Library Movement’, som opstod i USA i midten af ​​1990’erne.

I dag handler det i høj grad også om at optimere brugen af​​ eksisterende ressourcer og minimere brugen af ​​nye ressourcer, for eksempel ved at ændre vaner og arbejdsgange.

Hvor meget det enkelte bibliotek engagerer sig i optimering kan afhænge af både det eksterne pres fra politikere, myndigheder og borgere og af det interne pres fra ledelse og medarbejdere.

Uanset hvor presset måtte komme fra, handler det om at finde kreative og innovative løsninger, der gør bedre brug af de eksisterende ressourcer og mindsker brug af nye ressourcer.

2. Legitimering

Legitimering handler om imagepleje og markedsføring af biblioteket både eksternt over for politikere og borgere og internt over for de andre biblioteker.

Når biblioteket understøtter og promoverer bæredygtighed i de fysiske rammer, i medarbejdernes praksis eller i de borgerrettede aktiviteter, sender det et klart signal om, at man skriver sig ind i en bestemt dagsorden, der har kolossal politisk bevågenhed.

Samtidigt er klima og bæredygtighed temaer, der optager br