How do we build a society for every body?
Under temaet “Sustainable Futures – Leave no one behind” blev den 28. UIA verdenskongres i København 2023 med mere end 6.000 arkitekter, studerende, praktikere og branchefolk fra 135 lande den største platform nogensinde for diskussionen om bæredygtig arkitektur, der kan bruges af alle. Her fik den internationale byggeverden og politiske aktører optimale rammer for at dele ideer, løsninger, visioner og erfaringer, der alle skal bidrage til at synliggøre arkitekturens essentielle rolle i at indfri FN’s verdensmål, hvor ingen efterlades.
Med afsæt i titlen for Student Academy 2023: ’A Society Built for Every Body – Leaving No One Behind’ spurgte vi flere kongresdeltagere på tværs af fagligheder ind til, hvordan vi kan skabe et samfund for alle kroppe. Fælles for alle svar er, at de indikerer en opfordring til, at vi alle får en grundlæggende forståelse af menneskets mangfoldighed for at skabe en bæredygtig fremtid for alle.
De forskellige interviews kan ses her på siden.