Hjemløse føler sig ikke velkomne i byens rum

Riste der er sat på skrå og armlæn midt på bænke, så det er umuligt at bruge dem som soveplads. Byens rum imødekommer ikke de svageste borgeres behov, og det er et demokratisk problem, lyder det fra professor.

af Nanna Stærmose. Artiklen er publiceret den 02/04/2024.

Du venter på toget og har stillet dig i ly for vind og regn i glasburet på perronen. Her står en bænk, den ser indbydende ud med sine pæne blankpolerede trælameller og formfuldendte bøjler. Bøjlerne er placeret midt på bænken og fungerer dermed som en slags rumdeler, der giver tre separate sæder. Bænken byder dig velkommen.

Men hvis du skulle sove her, ville bænken med bøjlerne sige: ‘Hold dig væk,’. Det er ifølge Ole B. Jensen, Professor ved Institut for Arkitektur og Medieteknologi på Aalborg Universitet et demokratisk problem.

“Grundidéen med vores byer er, at de skal være for alle. Byrummet skal skabe sameksistens på tværs af forskelligheder, men den her type design gør det præcis modsatte, siger han.

Han er i øjeblikket i gang med et forskningsprojekt, der undersøger ekskluderende design, og hvordan det føles at være hjemløs i en by, der ikke imødekommer den hjemløses behov.

“Vores formål med projektet er at skabe synlighed og dialog om de her problematikker. Men også at kortlægge hvor udbredt det her er og skabe ny viden om social eksklusion,” siger Ole B. Jensen.

Den måde vi skaber verden på, skaber os

Ifølge professoren er det vigtigt at begynde en samtale om den udvikling, som han ser i nogen grad i større danske byer, og i stor grad i udenlandske storbyer. Her er det ekskluderende design, som det hedder i fagsprog, gået så vidt, at det i nogle tilfælde er direkte farligt. Fx når der bliver placeret skarpe pigge under broer og viadukter, så det er umuligt at lægge sig der og søge ly for natten. Så vidt er det endnu ikke gået i Danmark, men en tur rundt i København vil alligevel belyse, hvordan tanken om at skabe design, der har til formål at undgå, at en hjemløs overnatter fx på en rist, eksisterer.

“En rist, hvor der kommer varme op fra, er for en hjemløs et fint sted at lægge sig, men flere steder ser vi nu, at de riste er blevet sat på skrå, så det ikke er muligt at ligge på den,” siger Ole B. Jensen.

Og når vi skaber sådanne løsninger gør det noget ikke kun ved vores byrum, men også ved den måde vi forstår sameksistens på.

“Os der ikke har brug for en plan rist at sove på får heller ikke øjnene op for, hvordan verden reelt ser ud, og hvordan vores livsvilkår er forskellige. Den måde vi skaber verden på, skaber i sidste ende os og former vores holdninger,” siger han.

Ifølge Ole B. Jensen er det vigtigt at understrege, at de med projektet ikke fjerner hjemløshed, det kan de ikke, men de kan med projektet oplyse om hjemløses forhold og deres levevilkår.

Design vil ikke altid det gode

Ole B. Jensen håber, at den viden projektet kan give dem, kan være med til at forme fremtidens arkitekter og byplanlæggere. Selv gør han et nummer ud af at åbne sine studerendes øjne for, hvad ekskluderende design er og betyder for mennesker, der er anderledes end dem selv. Ofte begynder han sin første forelæsning på et nyt hold med fortællingen om bænken og risten. Han beder de studerende forestille sig, hvordan det ville være at skulle gå rundt i byen i tusmørket og forsøge at finde ly for natten.

“Vi, der har en lun seng at sove i, forestiller os ikke, hvor stressende det er at blive mødt at skæve riste eller bænke med bøjler, men det er jo netop det perspektiv, der er vigtigt at få øje på,” siger han.

Dermed puffer han også til vores forestilling om begrebet design. For som han siger, så er ordet positivt ladet, det er forbundet med noget lækkert og funktionelt måske hipt, men sandheden er, at design ikke altid vil det gode. Det kan også bruges til at fremme en bestemt adfærd – fx at ville have de hjemløse ud af byen.

“Når vi designer en løsning, er der altid en norm og etik på spil. Vi kan ikke altid skabe en designløsning, der inkluderer alle, selvom det jo er målet med Universel Design, men vi kan i forhold til ekskluderende design blive mere bevidste om, hvad det betyder for samfundets svageste. Og når det kommer til designløsninger i det offentlige rum, så bør de altid i deres udgangspunkt være tænkt ud fra et inkluderende perspektiv,” siger Ole B. Jensen.

Projektet har tre formål:

At undersøge, hvordan det føles at være hjemløs i en by, der ikke er imødekommende overfor den hjemløses behov.

At kortlægge og skabe ny viden om social eksklusion gennem design i byens rum.

At skabe synlighed og dialog.