God belysning handler om mere end at kunne læse avisen

Senja Ruohonen undersøger i sit ph.d.-projekt, hvordan mennesker med svækket syn oplever og bruger belysning i deres dagligdag. Det handler ikke kun om, hvorvidt de kan læse avisen men også om, hvilken stemning belysningen skaber, siger hun.

af Nanna Stærmose

Da Senja Ruohonen besøgte en næsten blind dame i hendes lejlighed gjorde hun en tankevækkende observation. Lampen over spisebordet var tændt og udsendte et meget kraftigt lys.

“Det viste sig, at lyset hjalp hende til at fornemme rummet, og hvor spisebordet stod,” siger Senja Ruohonen, der er phd.-studerende ved BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet.

Det er netop den fornemmelse, der er afsættet for hendes ph.d.afhandling. Besøget hos damen var en del af et lille pilotprojekt, som hun har lavet forud for sit nuværende ph.d.-projekt. Ph.d.’en er en del af projektet ‘Lysets rolle, når synet ændrer sig’ og Senja Ruohonen begynder sine feltstudier i november 2023. Hendes forskningsdesign er et mixed-methods studie. Den kvalitative del består af 30 kvalitative interview med mennesker på 55 plus, der har nedsat syn, samt 10 kvalitative interviews med mennesker, der ser normalt. Den kvantitative del består af en række lysmålinger, der blandt andet indbefatter måling af lysstyrke og lysforhold. Formålet er at undersøge i hvilken grad det fysisk målt lys hænger sammen med det oplevede lys. Senja Ruohonen giver et eksempel.

“Hvis jeg finder ud af, at et rum har et lavt lave belysningsniveau – altså at det er mørkt, bliver det så oplevet som ubehagelig, hyggelig, eller er der ingen påvirkning? Det er det, jeg gerne vil undersøge.”

At sætte en stemning

Senja Ruohonen er uddannet lysdesigner og har en fortid i film- og tv branchen. Hun har, som hun selv formulerer det, en meget praktisk tilgang til belysning og ved hvilken stemning, det kan skabe. En direkte belysning på en person skaber fx et mere dramatisk udtryk end det bløde indirekte lys. Selv om der er forskel på at stå på et filmset og stå hjemme hos et menneske, der har nedsat syn, så trækker hun på sine erfaringer fra det stemningsskabende filmunivers.

“Jeg har en dyb forståelse for lysets betydning for en given stemning. Det kan jeg bruge i mit arbejde med at undersøge, hvordan vi skaber god belysning for mennesker med nedsat syn – en belysning, der skal kunne mere end blot at lyse rummet op og gøre ting tydeligt,” siger Senja Ruohonen.

Hun understreger, at der er stor forskel på mennesker med nedsat syn. Både i, hvordan de ser, hvad der fungerer for dem, og hvad de skal bruge lyset til.

“Der er flere ting, der spiller ind i forhold til, hvilken belysning, der fungerer for den enkelte. Vi kan ikke skære alle svagtseende over en kam. Både deres sygdom, deres kulturelle ophav og det hverdagsliv, de lever, kan have betydning for, hvilken belysning, de foretrækker.” siger Senja Ruohonen.

Bedre vejledning i fremtiden

Efter fasen med at indsamle data, skal Senja Ruohonen og hendes forskningskolleger se på muligheden for at udarbejde nogle nye vejledninger for, hvordan belysning bedst muligt kan hjælpe mennesker med nedsat syn.

“De vejledninger, der findes i dag, handler primært om at skabe et lys, så den enkelte kan se bedre. Jeg vil gerne undersøge, om det lys, de vurderer er det, der får dem til at se bedst også er det, der er det mest behagelige lys for dem,” siger hun.

Hun indrømmer, at det kan blive svært at lave generelle anbefalinger for den her gruppe af mennesker, netop fordi det er så forskelligt fra menneske til menneske, hvordan lyset påvirker og opfattes.

“Første skridt er at afdække en række individuelle behov, så må vi se, om der kan laves nogle generelle anbefalinger ud fra det,” siger hun.

Fakta om ph.d.-handlingen:

Senja begyndte sit ph.d.-projekt i maj 2023. Hun undersøger, hvordan belysning påvirker mennesker med nedsat syn.  Hendes ph.d. er en del af projektet ‘Lysets rolle, når synet ændrer sig’.

Forskningsgruppen består af fem medlemmer – bl.a. tre forskere med baggrund i arkitektur Derudover er der en følgegruppe med medlemmer fra Region Hovedstaden, Instituttet for Blinde og Svagsynede IBOS, Nedsat Syn, Bygherreforeningen, Fagerhult, Københavns Kommune og Boligselskabet Nordjylland.

Senja Ruohonens ph.d.-projekt skal ifølge planen være færdigt i efterår 2026. Projektet er støttet af Velux Fonden.

Anbefalinger:

Homely Atmospheres and Lighting Technologies in Denmark, Mikkel Bille (2020)
https://www.routledge.com/Homely-Atmospheres-and-Lighting-Technologies-in-Denmark-Living-with-Light/Bille/p/book/9781350176720

In this book, Bille explores home lighting preferences and practices of general population in Copenhagen. Lighting research is often led by methods and logic of the engineering tradition, so I find his qualitative anthropological take on lighting research especially interesting and refreshing. I will also look at his research to reflect upon, if our findings on the lighting preferences of older people with visual impairments reflect on the preferences of the general population.

Indoor lighting standards and their role in lighting practice, PR Boyce, HM Brandston & C Cuttle (2022) https://doi.org/10.1177/14771535221126413

In this article some acclaimed lighting researchers discuss the use of lighting for visual tasks vs. for pleasure and enjoyment. Also, they discuss the difference between especially good lighting, and lighting that simply aims to avoid bad outcomes. My work also has to do with the distinction of lighting tasks vs. lighting spaces, so I will refer to these gentlemen’s work on my research.

Senja Ruohonen

Ph.d.- studerende ved BUILD på Aalborg Universitet

Uddannet lysdesigner og har en fortid i film- og tv branchen

Medlem af Bevica Fondens forskernetværk

Læs flere forskerprofiler 

Del: