
Fremtidens skole er ekskluderende
Udelukker skoler med åbne lærings-landskaber og fleksible lokaler en stadigt større del af folkeskolens elever?
Har du tænkt over, hvordan din skole så ud, da du selv var barn, og hvordan skoler ser ud i dag?
Måske er der ingen forskel – nogle skoler er gamle, og undervisningen foregår stadig i de samme klasseværelser. Måske har de fået et løft med maling, nye møbler og flere skærme.
Andre skoler er ombyggede eller nybyggede med nye typer af rum og en anden måde at organisere sig på.
På Buddinge Skole har man eksempelvis omdannet udskolingen fra traditionelle klasseværelser til et såkaldt ’åbent lærings-landskab’ med læringszoner, åbne scener, amorfe siddemøbler og et ’læringslaboratorium’.
Visionen med fremtidens innovative skolearkitektur er, at åbne og fleksible rammer skal understøtte kreativitet, kritisk tænkning og samarbejde. Det siges, at arkitekturen er mere inkluderende, fordi den giver adgang til rum med forskelligt inventar, der dækker forskellige læringsstile og giver mere bevægelse indendørs.
Men holder de gode visioner i praksis?
Jeg kom i tvivl, da en elev, som viste mig rundt i et ombygget udskolingsområde på Buddinge Skole, fortalte, at nogle elever gik tidligere hjem med ondt i hovedet på grund af larm.
I hendes gruppe af dygtige piger havde de det godt med de frie rammer, men som hun sagde:
»De svage elever synker til bunds.«
Nye skoleprogrammer vil vende skolen på hovedet
Det fik mig til at studere, hvad der står i de danske skoleprogrammer for nye skoler år 2015-2020. De pædagogisk/arkitektoniske programmer bestemmer, hvad skolearkitekturen skal kunne. De ligger ikke alle online, men man kan henvende sig hos den kommune, hvor skolen hører til, og spørge om at få dem udleveret.
Programmerne giver indtryk af, at det er nødvendigt at revolutionere skolens rum og ændre skolen radikalt for at følge med tiden.
De opfordrer til at vende den danske skole på hovedet, for at den kan blive elevcentreret og inkluderende. Det ses eksempelvis i det pædagogisk/arkitektoniske skoleprogram for Ny Skole i Haderslev Syd, 2017:
»Vi vil en skole der rykker videre fra industrisamfundets tænkning, hvor børn lærer de samme ting på samme tid og samme måde med deraf følgende vekslende succes for de forskellige børn.«
»Der er ikke behov for 25 ens arbejdspladser«
Programmerne lægger op til, at eleven kan se langt igennem vægge af glas og på tværs af årgange, for at føle sig som en del af det store skolefællesskab.
På baggrund af skolereformen 2014 ønsker man mere bevægelse ind i skolen, og at åbne skolen op med transparens, indblik og udsyn, så eleverne bliver inspireret af hinandens forskellige læringsaktiviteter.
»Der er ikke behov for 25 ens arbejdspladser i et rum. Der er behov for et trygt og tydeligt samlings- og formidlingssted, eksempelvis en trappe,« står der i det pædagogisk/arkitektonisk skoleprogram for Ny Skole i Hørning, 2019.
»Der er behov for at kunne vælge at arbejde i forskellige typer af fordybelsesindretninger. Og der er behov for at kunne samarbejde, undersøge og eksperimentere i projektområder.«
Spredt for alle vinde
Men gør det skolen inkluderende at åbne den? Eller er der faktisk behov for en stol i et roligt lukket rum, som eleverne føler er deres, hvis de trygt skal kunne samarbejde, fordybe sig og eksperimentere?
Min forskning peger på, at hvis undervisningen skal være inkluderende, er det vigtigt at elever og lærere kan se, høre og finde hinanden, og at det kan være svært, når arkitekturen er meget åben og fleksibel.
Et inkluderende elevfælleskab hjælpes på vej, når læreren har overblik til at orkestrere det.
Ligesom en dirigent der står overfor et orkester, er læreren den, som kender eleverne, kan sørge for at alle bliver hørt, og lytter til hinandens forskellige klang og udtryk.
På skolens udearealer er der plads til at råbe højt og bevæge sig meget, fordi der er højt til himlen og rum til masser af lyd.
Men indenfor skal skolen måske netop tilbyde rum, hvor man kan samle sig, reflektere og diskutere nyt læringsindhold på demokratisk og undersøgende vis.
Hvad gør de nye rammer ved elever og lærere?
Jeg har været nysgerrig på, hvordan forestillingerne om fremtidens skole bliver til, samt på de sociale processer, som skaber rummet både før og efter skolen er bygget.
Derfor har jeg udover at analysere skoleprogrammer, interviewet konsulenter, arkitekter, skoleledere og lærere, og foretaget feltarbejde på tre af de skoler, der er blevet programmeret 2015-2020. I feltarbejdet har jeg fulgt undervisningen på mellemtrin i 4., 5. og 6. årgang.
Ved at være til stede i skolerummet, har jeg på egen krop mærket arkitekturen og det sociale liv i undervisningen.
Jeg erfaret stemning, tonefald og energi i skolerummet og oplevet det rumlige layout og indretningen såvel som bevægelsesmønstre, kropsholdninger og ansigtsudtryk.
At jeg har arbejdet både som støtte- og klasselærer i grundskolen, og som arkitekt former de oplevelser mit blik.
Det giver min forståelse af samspillet imellem de sociale situationer i undervisningen, og organisering med arkitektur og indretning.
Elever overses
I løbet af mit feltarbejde interviewede jeg lærere, der arbejder på de nye skoler. Her fortæller en lærer om at undervise tre klasser sammen i et åbent og varieret læringslandskab:
»De børn som måske er meget introverte, og som er meget selvudslettende, jamen dem overser man faktisk nemmere her.« – Anonym skolelærer. Om undervisning i et åbent skolelandskab.
Når eleverne mangler hjælp, men ikke kan se lærerne, og ikke er sikre på, at der bliver lagt mærke til, at de mangler hjælp, så løber de mest ihærdige elever ud efter lærerne.
De elever som ikke har så meget mod på tingene, de holder sig tilbage og risikerer at gå under radaren.
Når både lærere og elever bevæger sig rundt efter hinanden over et større areal, opstår der mange forstyrrelser.
Læreren fortæller videre:
»De børn, som er udadreagerende, som måske har en koncentrations-forstyrrelse, de har jo om nogen brug for at få at vide, at lige her skal du være, og rummene er jo bare kæmpestore og transparente, og der er hele tiden noget, der forstyrrer øjet.«
Det udfordrer eleverne, fortæller en anden lærer:
»Selvom læringsindholdet er meget spæn