Verdenskendt forsker besøger København og Bevica Fondens Forskernetværk

21-23 maj 2024, var vi så heldige at have besøg af den verdenskendte forsker Edward Steinfeld. Steinfeld som er arkitekt og gerontolog med særlig interesse i universelt design og tilgængelighed, er en af ​​de mest anerkendte og kendte forskere indenfor universelt design.

I følge med Politiken-journalist, Helene Navne, besøgte Steinfeld og Camilla Ryhl, Forskningsdirektør i Bevica Fonden, byrum i København, for at tale om hvilke udfordringer og barrierer der findes, for at mennesker med mange forskellige typer af kroppe og funktionsevner kan bo i og bruge byen på lige vilkår. Samtalen bredte sig også til gode eksempler og løsningsmodeller fra andre lande, som Steinfeld har besøgt og studeret i løbet af sin 48 år lange forskerkarriere.

Steinfelds var inviteret til Danmark for at holde en master class for Bevica Fondens tværfaglige forskernetværk. Til netværksmøde på Musholm i Korsør holdt han oplæg om Universelt Design, særligt med fokus på hvordan man kan fortolke og anvende de 8 mål for Universelt Design i praksis. Han deltog herefter i en spørgetime med netværkets forskere, hvor de havde mulighed for at få uddybet og spørge ind til hans arbejde, metoder og karriere inden for Universelt design.

Fakta om Edward Steinfeld

Edward Steinfeld, ArchD, AIA, professor i arkitektur og direktør for IDEA Center.

Steinfeld er arkitekt og gerontolog med særlig interesser i universelt design og tilgængelighed. Han er en af ​​de mest velansete
forskere indenfor universelt design som han har fokuseret på igennem sin lange og succesrige karriere.

Edward Steinfeld, der var med til at formulere de syv principper for universel design (1997), sammen med sin
kollega Jordana Maisel, har arbejdet grundigt med begrebets brug og fortolkning. Steinfeld og Maisel
formuleret en definition af universel design, som understreger proces og inklusion som mål.

I deres videreudvikling af Universelt Design har Steinfeld og Maisel som bekendt også introduceret ‘The 8 Goals of Universal Design’. Målene er en videreudvikling af begrebet og har fokus på sociale aspekter af inklusion.

Læs mere om Edwrd Steinfeld og hans publikationer her:

https://archplan.buffalo.edu/People/faculty.host.html/content/shared/ap/students-faculty-alumni/faculty/Steinfeld.detail.html

Inger Marie Lid, Edward Steinfeld, Michael Rembis (2023) Rethinking Disability and Human Rights: Participation, Equality and Citizenship https://www.routledge.com/Rethinking-Disability-and-Human-Rights-Participation-Equality-and-Citizenship/Lid-Steinfeld-Rembis/p/book/9780367511746

Edward Steinfeld & Jordana Maisel (2012) Universal Design: Creating Inclusive Environments. Hoboken: Wiley https://www.wiley.com/en-us/Universal+Design%3A+Creating+Inclusive+Environments-p-9780470399132

Edward Steinfeld om Bevica Fondens Forskernetværk

“Et tværfagligt forskernetværk med fokus på Universelt design er nærmest et Utopia”

Under Edward Steinfelds besøg, nåede vi også at tale med ham om hvad han mener potentialet er for et tværfagligt Forskernetværk med fokus på Universelt design. Resultatet kan du se i denne lille video.

For privacy reasons Vimeo needs your permission to be loaded.
I Accept