Sort/hvid fotos af de ni forskere i Universal Design Hub netværket

 

Moderne medier kan fremme både inklusion, anerkendelse og stigmatisering

Moderne medier åbner for adgangen til fællesskaber og anerkendelse fra ligesindede, men de digitale spor, som vi efterlader på internettet, kan være stigmatiserende og med til at fastholde os i et bestemt billede, siger medieforsker.

af Nanna Stærmose

Moderne medieteknologier som fx sociale medier har skabt både lige og lettere adgang til fællesskaber. Det giver samtidig let adgang til anerkendelse, men også til både disrespekt og stigmatisering.

“De spor, vi efterlader på internettet, stiller de store tech-giganter med muligheden for at videresælge vores data, så firmaer kan målrette deres markedsføring direkte til os, men deri ligger der også en fastholdelse af, at jeg som individ er på en bestemt måde, kan lide bestemte ting, fordi jeg har søgt på bestemte emner, besøgt bestemte hjemmeside osv.,” siger Leif Hemming Pedersen, ph.d.-studerende på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab ved Roskilde Universitet.

I sin ph.d.-afhandling undersøger han, hvilken rolle medieteknologier og mediebrug spiller for unge mellem 15 og 30 år ift. processer, praksisser, forståelser og oplevelser vedrørende anerkendelse. Som en del af studiet følger han fire unge på medierne Tik-Tok, Instagram, Discord og Twitch – de to sidstnævnte er platforme for computerspilinteresserede eller gamere, som det hedder på nudansk. Han er lidt over to år inde i sin afhandling og tør godt løfte sløret for et par pointer fra hans undersøgelse.

“De sociale medier giver let adgang til at deltage i meget specifikke fællesskaber – hvis du fx elsker at spille Dungeons and Dragons, kan du finde et fællesskab med ligesindede, der deler din passion. Det giver mulighed for anerkendelse og respekt af din personlighed, og måske endda kærlighed og omsorg, ” siger Leif Hemming Pedersen.

Vi skaber vores identitet i samspillet med andre

Mennesker søger ifølge Leif Hemming Pedersen fælleskabet, fordi det er her, vi skaber vores identitet. Vi får opfyldt nogle basale menneskelige behov som anerkendelse og kærlighed og en accept af det menneske, vi er. Netop derfor har moderne medier – herunder sociale medier – et stort potentiale. Det er blevet lettere at skabe sig et rum og få en stemme, der rækker ud i verden, men med den mulighed er der også let adgang for diskrimination og hadske kommentarer, der virker ekskluderende. Leif Hemming Pedersen følger en ung kvinde, der er fodbold-freestyler og som via mediet Tik Tok kommunikerer med sine fans. Hun er også muslim og bærer tørklæde, hvilket fra tid til anden giver anledning til negative reaktioner i hendes kommentarspor.

“Hun bruger mediet til at skabe sit eget fællesskab – her får hun anerkendelse og respekt, men også disrespekt fra dem, der enten mener, at hun skal tage sit tørklæde af, fordi hun bor i Danmark eller fra dem, der ikke mener, at hun er en ‘rigtig’ muslim, fordi hun spiller fodbold,” siger Leif Hemming Pedersen.

Og netop denne unge fodbold-freestyler er et eksempel på, hvordan det også er muligt at håndtere de hadske kommentarer – de såkaldte ‘haters’. Fx kan hun finde på at konfrontere dem med både seriøse budskaber og humor ved at bruge TikToks muligheder for at svare via videoer med underlæggende musik.

“Mange af de unge er faktisk rigtig gode til at blokere deres haters eller konfrontere dem. På den måde er de også gode til at passe på deres fællesskaber og hinanden, og stå ved sig selv og hvem de er,” siger Leif Hemming Pedersen.

Tech-giganterne har et ansvar

Den moderne verdens teknologi og platforme giver på den måde gode muligheder for individets selvrealisering og friheden til at vælge til og fra. Men det kan også ifølge Leif Hemming Pedersen begrænse individets frihed, når vi i den digitale færden bliver fastholdt i en bestemt identitet via fx dataprofilering eller en jagt på visse former for anerkendelse og ”likes”. Og her har forskeren en vigtig pointe. De problematikker, der kommer i kølvandet på den digitale tidsalder, skal ikke rettes tilbage mod brugerne, i dette tilfælde de unge. Det er et strukturelt problem.

Pilen peger ifølge Leif Hemming Pedersen på de store tech-giganter. Det er i sidste ende dem, der med deres algoritmer lægger en linje for, hvad der bliver eksponeret, og dermed hvad der opfattes som ‘rigtigt’ og ‘forkert’.

“De har i høj grad et ansvar for, hvordan vores socialisering via de digitale platforme former sig, det er ikke kun den enkelte bruger, der her er med til at sætte rammen for, hvad der inkluderer, og hvad der ekskluderer, siger han.

Hvis du har lyst til at vide mere inden for området, så anbefaler Leif følgende:

Den socialteoretiske ”nyklassiker” Kamp om anerkendelse: Sociale konflikters moralske grammatik af Axel Honneth, som nok er den mest indflydelsesrige anerkendelsesteoretiker. Bogen er oprindeligt fra 1992 (på tysk), men blev oversat til dansk i 2006.

Derudover så kan man læse mere om medier og anerkendelse i bogen Recognition and the Media, som er skrevet af den brasilianske forsker Rousiley C.M. Maia og en række af hendes kollegaer i 2014, og som bl.a. indeholder analyser af mediebrug blandt forskellige personer med funktionsnedsættelser.

Leif Hemming Pedersen

Ph.d.-studerende, Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab.

Forsker i hvilken rolle medieteknologier og mediebrug spiller for processer, praksisser, forståelser og oplevelser vedrørende anerkendelse

Færdiggør efter planen sin ph.d.-afhandling i slutningen af 2022

Medlem af Bevica Fondens Ph.d.-netværk

Læs flere forskerprofiler 

Del: