Leave No One Behind i Danmark
Forskellige grupper af mennesker på I silhuet, foran et panoramavindue med udsigt over Aarhus havn

Bag de 17 farvestrålende firkanter, som vi genkender som Verdensmålene, gemmer sig løftet “Leave No One Behind”. Alle stater der har tilsluttet sig FNs verdensmål, har givet hånd på at de ikke vil efterlade nogen og at de ydermere vil “Reach the furthest behind first”.

Vi ser Danmark, som et land med høj velfærd og store muligheder for alle, men dette løfte er også relevant i vores nationale kontekst.

Bevica Fondens Universal Design Hub undersøger vi lige nu muligheder og potentialer for at udarbejde et dokumentationsgrundlag knyttet til Verdensmålene og Leave No One Behind Dagsordenen, der undersøger om mennesker med funktionsnedsættelse bliver left behind i Danmark.

Målet med et dokumentationsprojekt er at sikre, at der i Danmark eksisterer en valid statusmåling af efterlevelse af verdensmålene og dermed generel status for vilkår og årsager der gør at nogen mennesker i Danmark bliver left behind.

Projektet styres af Universal Design Hub, men udvikles og udarbejdes i samarbejde med netværkets forskere, samt andre samarbejdspartnere.

Den udførende partner på dokumentationsdelen er VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. VIVE har projektledelsen for redegørelse, undersøgelser og rapportering i forbindelse med projektet.

Rapporteringen falder i 3 grupper

  1. Hvordan bruges eksisterende kvantitative data?
  2. Kan andre eksisterende kvantitative data bruges?
  3. Hvilke muligheder er der for at udvide det kvantitative datagrundlag?

Projektet har desuden tilknyttet et panel af eksperter. Eksperterne repræsenterer FN-forbundet, Danmarks Statistik, Danske Handicaporganisationer, Den centrale Handicapråd, Institut for menneskerettigheder og Videnscenter om Handicap.

Ekspertpanelet giver løbende sparring på udvikling af datagrundlaget, samt formidling og anvendelse af de fundne data.

Det er et vigtigt princip for projektet, at resultaterne af projektet stilles til rådighed for alle der ønsker at anvende det, så det kan anvendes i både forskning og samfundsdebat.